Landmænd og skov-ejere, der går sammen om at regulere kronvildt, kan være vejen frem til at mindske ødelagte afgrøder, mener Sagro.
Hundredvis af kronvildt i flok er nok et imponerende syn, men de færreste landmænd er glade for at lægge afgrøder til deres besøg. Men nu viser erfaringer fra Sagro, at man kan komme et stykke ad vejen mod en bedre hjorteforvaltning ved at arrangere fællesjagter på det omstridte kronvildt.
- I værste fald kan krondyr koste landmænd hundredtusindvis af kroner i markskader. Men de store flokke er ikke den naturlige adfærd hos kronvildt, men skyldes den måde, som vi forvalter dem på, forklarer natur- og vildtrådgiver Rasmus Filsø Løbner, Sagro.
- Normalt vil de optræde i mindre flokke på fem-ti stykker. De store rudler er et resultat af, at dyrene er stressede af intensiv jagt over hele jagtsæsonen og derfor søger beskyttelse i store flokke.
Mindre stressende jagt
Det er denne viden om kronvildtets naturlige adfærd, der er baggrunden for et initiativ med en fællesjagt i Feldborg Nørreskov Plantage øst for Holstebro.
- Ved at koordinere jagten til en enkelt dag i et stort område undgår man at stresse vildtet så meget. Set fra kronvildtets synspunkt er det mindst stressende at få jagten overstået på én gang. Så undgår man, at de søger sammen i de her store flokke, som vi har dokumentation for, kan give enorme økonomiske tab for de landmænd, det går ud over.
- Vi har faktisk stadig armene oppe over hovedet. Vores erfaringer viser, at man sagtens kan samle alle lodsejere om det her fælles projekt, selv om der kan være modstridende interesser og folk nogle gange peger fingre ad hinanden, siger Rasmus Filsø Løbner.
At kronvildt er konfliktstof, er der mange eksempler på, når lodsejere, skovejere eller jægere skal tale bæredygtig jagt. Ofte vil jægerne have så mange dyr som muligt, mens landmænd, der ikke er jægere, gerne ser kronvildt, men bare ikke i store sultne flokke, der kan tømme en kartoffelmark på en nat.
Alene det at blive enige om niveauet eller antallet af dyr kan være svært.
Alle med krondyr
- Vi tog kontakt til alle lodsejere, der havde jord op mod Feldborg Nørreskov Plantage. Det var vigtigt, at vi fik dem med i processen omkring reglerne for jagten for at skabe fælles ejerskab
- Vi inviterede alle dem, der lægger jord til kronvildtet. Det vil sige Naturstyrelsen, som står for statsskovene, private skovejere og landmænd. Men ikke alle andre naturinteresserede, der bare har en mening om kronvildt. Det var nok også noget af grunden til, at vi havde forudsætningerne for at kunne blive enige, mener Rasmus Filsø Løbner.
- Vores vigtigste erfaring, som vi gerne vil give videre, er, at det godt kan lade sig gøre at lave en fællesjagt, selv om man måske i udgangspunktet ikke er enige om så meget.
- Den letteste konklusion er jo, at det drejer sig om at få skudt flest muligt. Men det er ikke det, det drejer sig om. Det handler om at forvalte bestanden bedst muligt.
- Vi håber meget, at de positive erfaringer fra denne jagt kan bredes ud og genbruges én til én. Vi laver en skabelon, som man kan arbejde ud fra. Hvis man fortsat vil drive jagt i Danmark, bliver vi nødt til at bevæge os i den retning, siger Rasmus Filsø Løbner.
Faktaboks
Fællesjagt: to jægere om hvert stykke vildt
- 110 jægere deltog i fællesjagt i og omkring Feldborg Nørreskov.
- Der blev nedlagt 51 krondyr, tre dådyr, fem ræve og et rådyr.
- På forhånd var alle enige om parolen, altså hvilke dyr der skulle skydes, og hvilke der skulle fredes.
- Arbejdsgruppen bestod af repræsentanter fra Holstebro-Struer Landboforening, Herning-Ikast Landboforening, Jysk Landbrug, Sydvestjysk Landboforening og Familielandbruget Vest-Jylland.
