Færre skind og lave priser får Kopenhagen Fur til at varsle fyringer

Lave skindpriser og coronakrisen betyder, at Kopenhagen Fur må fyre medarbejdere senere i år.

Det er hårde år for skindbranchen, der generelt er presset af lave skindpriser og nu også coronakrisen, der både har ramt markedet for minkskind og avlerne.

Derfor ser Kopenhagen Fur sig nødsaget til at fyre medarbejdere, fortæller auktionshuset til AgriWatch

Fyringerne kommer til at foregå af to runder i henholdsvis slutningen af september og slutningen af oktober. Det fortæller adm. direktør i Kopenhagen Fur, Jesper Lauge Christensen til AgriWatch.

"Lige som de fleste andre virksomheder havde vi nogle anderledes forventninger til 2020, da vi gik ind i året. Vi har været voldsomt ramt på en dalende omsætning, hvorfor vi må justere forretningen, så den passer til indtægterne og det salg af skind, vi har," siger han. 

Direktøren vil ikke sætte tal på, hvor mange det bliver nødvendigt at fyre, men påpeger, at auktionshuset ser en tilbagegang på skind med 35 - 40 procent. Der er omkring 500 ansatte hos Kopenhagen Fur.

Emneord

coronavirus mink

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle