Færre unge landmænd ejer egen gård

Siden 2006 er af unge selvstændige faldet drastisk. I 2015 var kun 1 ud 39 bedrifter ejet af en ung landmand. Bedrifter bliver for store og dyre for nyuddannede landmænd.

Kurven går nedad. Meget nedad.

Bedrifter ejet af unge landmænd mellem 18 og 34 år er faldet med i gennemsnit 71 procent siden 2006, viser tal fra Danmarks Statistik. Kun 930 bedrifter ud af 36.600 er i 2015 ejet af unge landmænd mellem 18 og 34 år.

Det svarer til, at kun en bedrift ud af 39 bedrifter er ejet af en ung landmand. Landbrugsbedrifter er blevet større og dyrere, mens bankerne er blevet mere påpasselige med udlån til landbruget.

Andelen af bedrifter ejet af gruppen 18 til 25 år er nede på 0,1 procent, mens andelen af bedrifter ejet af landmænd i alderen 30 til 34 år er på 1,7 procent.

KAN FALDE FRA HINANDEN

Den nedadgående kurve skyldes, at nyuddannede landmænd har sværere ved at skaffe pengene til at købe en bedrift, mener formand for LandboUngdom, Peter Jørgen Kock.

»Det er et problem. Gennemsnitsalderen for selvstændige landmænd er allerede rigtig høj. De unge landmænd er med til at sikre fødevareproduktionen, og hvis det her fortsætter, så vil det falde fra hinanden,« siger Peter Jørgen Kock.

På Dalum Landbrugsskole gør man alt for at uddanne sine agrarøkonomer til kunne etablere egen bedrift succesfuldt. Men at etablere sig er svært, når ejendommene bliver større og dermed dyrere.

»Det er nogle svære vilkår, de unge landmænd står i. Ejendommene er blevet store og sværere at finansiere. Det kræver en stor pose penge for en nyuddannet landmand at komme i gang, fordi bankerne er blevet meget tilbageholdende med at låne penge ud til landbrug,« siger forstander på Dalum Landbrugsskole, Jens Munk Kruse.

Læs mere i LandbrugsAvisen, der udkommer i dag, fredag. Den kommende tid fortæller vi om de nominerede til prisen "Årets unge landmand". Læs som e-avis her. Tegn et abonnement på LandbrugsAvisen og få en fem ugers gratis prøveperiode.

 

 

Faktaboks

Årets Unge Landmand

  • I løbet af den næste måned vil LandbrugsAvisen bringe interviews med de fire kandidater, der er nomineret til Årets Unge Landmand
  • Vinderen bliver kåret på Landbrug & Fødevarers delegeretmøde 9. og 10. november
  • Dommerkomiteen består af:
  • Formanden for LandboUngdom, Peter Jørgen Kock 
  • Formanden for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, 
  • Landbrugsdirektør hos Gjensidige, Birgitte Bjerregaard 
  • Chefredaktør på LandbrugsMedierne, Henrik Lisberg
  • Hovedpræmien er et rejsegavekort på 30.000 kr. til enten en studietur eller et afbræk fra hverdagen. Til de tre andre finalister er der også pæne præmier, alt sammen sponsoreret af forsikringsselskabet Gjensidige.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle