Stor velvilje, men få løfter fra miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann Jensen, da Mejeriforeningen inviterede på gårdbesøg for at diskutere klima.
"Der kommer ikke én stor løsning og fikser klimaet. Det skal ske gennem mange forskellige små tiltag, der skal stykkes sammen. Vi har i sektoren flyttet os meget de seneste år. Vi er parate. Vi vil gerne det her".
Det var nogle af velkomstordene, da Mejeriforeningens formand Steen Nørgaard Madsen mandag eftermiddag tog imod miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann Jensen (V) på Ejer Møllegaard sammen med gårdejer Holger Hedelund Poulsen.
Jakob Ellemann Jensen lyttede opmærksomt til de mange klimaløsninger, som gennem en årrække er taget i brug på Ejer Møllegård med 190 jerseykøer.
Evnen forpligter
Det er tiltag som hjemmedyrket protein i form af hestebønner som erstatning for importeret soja, brug af kønssorteret sæd, batteridrevet minilæsser og brug af tømmer fra egen skov i bygningsmassen. Tiltag, som ikke kun gavner klimaet, men i høj grad også bedriftens bundlinje.
"Vi skal tage ansvar. Det er rigtig fornuftig at producere fødevarer i Danmark, når vi kan gøre det med det mindst mulige klimaaftryk. Men det er en evig diskussion. Andre mener, at vi har alt for meget landbrug i Danmark. Men det har vi, fordi vi kan. Og den evne forpligter", sagde Jakob Ellemann Jensen.
Behov for ny viden
Steen Nørgaard Madsen gjorde opmærksom på, at de mange små klimatiltag på kvægbrugene og mejerierne rækker langt, men ikke er nok til at nå helt i mål.
"Der er brug for flere tiltag, og nogle af dem kender vi slet ikke endnu. Derfor er der brug for forskning og ny viden, og til det har vi brug for lidt hjælp fra universiteterne, politikerne og det øvrige samfund. Vi har selv nogle af pengene til at udvikle ny viden, men vi får brug for flere", sagde han.
Lavthængende frugter er høstet
Jakob Ellemann Jensen medgav, at de lavthængende klimafrugter allerede er høstet mange steder i landbruget, og at der er behov for mere forskning og ny viden for at nå kvægbruget og mejerisektorens frivillige, men ambitiøse mål om at være klimaneutral i år 2050.
Han fremhævede i den forbindelse de 165 millioner kroner, der i forskellige puljer er afsat til forskning og forsøg på klimaområdet og gav desuden udtryk for forståelse for behovet for flere forskningsmidler.
"Penge til forskning er helt afgørende - det ved vi godt", understregede ministeren.
