Fødevareordfører vil sende vismand på efteruddannelse

Fødevareordfører Erling Bonnesen fra Venstre opfordrer vismand til at tage efteruddannelse. Vismanden overser afledte konsekvenser ved at en ensartet CO2-afgift på landbrugsdrift.

Vismand og professor i miljøøkonomi, Lars Gårn Hansen, bør snares muligt sendes på efteruddannelse i landbrugets betydning for samfundet.

Sådan lyder den skarpe reaktion fra Venstres fødevareordfører Erling Bonnesen, efter at vismanden mandag i Jyllands-Posten gav udtryk for, at Danmark uden større problemer kan undvære en masse job i landbruget.

I Jyllands-Posten lød det bl.a. fra vismanden:

"Du kan bare kigge på tallene. Landbruget står for 1-2 procent af beskæftigelsen og af vores BNP – og en tredjedel af de udledninger, vi skal reducere. Det vil koste noget at undvære det. Men er landbruget afgørende for dansk økonomi? Nej, det er det ikke", siger Lars Gårn Hansen.

Vismanden henviser til beregninger i Det Økonomiske Råd, der viser, at det vil koste 14.500 job, hvis landbruget pålægges en ensartet CO2-afgift

Men det tal er langt fra dækkende, mener Erling Bonnesen.

"Det kan godt være, at man i en teoretisk verden kan konstruere sig frem til at det det tal, men sådan er virkeligheden ikke i den praktiske verden", siger han.

Erling Bonnesen fremhæver, at dansk landbrug er storleverandør for jobskabelsen og væksten i landdistrikterne. Der er ikke bare tale om job i primærlandbruget, men også job på mejerier, slagterier, hos maskinleverandører, i transportsektoren, it-verdenen, hos smede og mekanikere mv.

"Som tommelfingerregel siger man, at hver landmand genererer 10 job andre stedet i samfundet. Det berører han overhovedet ikke", siger Erling Bonnesen.

Erling Bonnesen peger endvidere på andre utilsigtede konsekvenser, hvis en ensartet CO2-afgit må skære kraftigt ned på produktionen. Han peger på den store landbrugseksport og risikoen for, at fødevarer vil blive produceret uden for Danmark, hvor miljø- og klimaforholdene ikke er på samme niveau. 

Emneord

politik

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle