Fødevarestyrelsen forklarer: Derfor bliver mark- og nødslagtninger dyrere

Det er en EU-forordning, der gør det nødvendigt at ændre bekendtgørelsen for nødslagtninger, forklarer Fødevarestyrelsen.

Flere kritiske røster har rejst sig efter en ny bekendtgørelse fra Fødevarestyrelsen, der ser ud til at gøre både gård-, mark- og nødslagtninger væsentligt dyrere for landmænd og naturplejere.

Det er i hvert fald bekymringen fra blandt andet Landbrug & Fødevarer, Dyrenes Beskyttelse, Økologisk Landsforening og Danske Slagtermestre. 

Med den nye bekendtgørelse skal det fremover være styrelsens embedsdyrlæger, der skal stå for de såkaldte AM- og PM-kontroller forud for en slagtning.

De tager dog en højere timetakst end mange af de praktiserende dyrlæger, lyder kritikken, hvorfor gebyret ved både gårdslagtning, nødslagtning af akut sårede dyr og ved slagtninger af vilde dyr indirekte bliver hævet.

Nu forklarer Nils Marling, chef i Fødevarestyrelsens kødkontrol, hvorfor:

"Tilbage i 2019 ønskede daværende Fødevareminister Mogens Jensen (S) at det skulle være muligt at foretage slagtning af dyr ude på gården. En løsning på en ”gårdslagtningsmodel” blev udarbejdet, og den sikrer, at det er mulighed for at slagte dyr uden forudgående transport til slagterier".

"I forhold til nødslagtning, så er det et krav fra en EU-forordning, der trådte i kraft allerede sidste år, at det er en embedsdyrlæge og ikke en praktiserende dyrlæge, der foretager det levende syn (AM-kontrollen)".

Men som jeg forstår det, er det stadig de praktiserende dyrlæger, der skal ud og foretage mange af de her kontroller - altså de samme, som hele tiden er kommet på de her bedrifter. Hvorfor bliver det så dyrere?

"Ja, det vil i mange tilfælde være den samme. Men forklaringen er, at Fødevarestyrelsen har skulle indgå en aftale med dyrlægeforeningen og de praktiserende dyrlæger om, at de skal stille personale til rådighed i en slags vagtordning. Ud over udgifter til denne vagtordning skal Fødevarestyrelsen også afholde de udgifter, der er til løn, befordringsgodtgørelse, administration, fakturering mv. Og det er forbundet med yderligere udgifter at skulle håndtere det".

Normalt siger man, at det bliver billigere, når man kan spare ved at sammenlægge afdelinger og sammenkøre systemer?

"Jeg har ikke set en samlet liste over de tidligere priser, så det kommer an på, hvad man forholder det til. Men det koster ekstra at kunne stille en embedsdyrlæge til rådighed 24/7 over hele landet. Vi forsøger at gøre det så effektiv og billigt som muligt, men vi har skulle forhandle os til en aftale med Den Danske Dyrlægeforening. Jeg kan sige så meget, at der havde ikke været billigere for Fødevarestyrelsen eller forbrugerne, hvis vi skulle have vores egen bemanding på området".

I Tyskland har myndighederne valgt blot at gøre alle praktiserende dyrlæger til embedsdyrlæger, for at komme rundt om den EU-regel. Har man overvejet den løsning?

"Vi har set flere modeller, herunder den I her omtaler. Det er Fødevarestyrelsens vurdering, at for at man kan tale om en embedsdyrlæge, så skal de være ansat og aflønnet af os. Det er en juridisk vurdering, og det er derfor, vi i Danmark har valgt en anden model".

En del af kritikken går jo på, at det for nogle naturplejere foreksempel vil blive så dyrt at få dyrlægen ud i forbindelse med en mark-slagtning, at mange vil droppe det og sende deres dyr på slagteri i stedet. Eller at kød vil gå til spilde, hvis man vælger den billige løsning at sende et dyr til DAKA i stedet for at nødslagte det, hvis det er faldet og brækket benet. Kan I forstå den bekymring?

"I forhold til nødslagtning så har vi forsøgt at lave en ordning på bedste vis, der lever op til reglerne, og hvor vi kan stille inden for kort tid".

"For så vidt angår de øvrige dyr, så må man måske overveje, om nogle af de dyr, der går på marken, der går ind under nødslagtning, kan håndteres som en gårdslagtning i stedet. Gårdslagtninger er bundet op på slagterier, så man skal i dialog med et slagteri om en sådan aftale. Der opkræves også en lavere gebyrsats. Pt. får de mindre slagtehusene dækket 73 procent af gebyret, så det tænker jeg ikke udfordrer naturplejere".

"Hvad angår de vilde dyr, så er der ikke andet at sige, end at det er lidt billigere end at nødslagte. Nødslagtning indebærer et akut behov for en dyrlæge og er derfor lidt dyrere".

Men kan I forstå bekymringen for at nogen vil fravælge ordningen?

"Det kan jeg ikke svare på. Jeg kender ikke økonomien i det her, og priserne har nok i forvejen været meget svingende rundt i landet".

En del af kritikken går også på, at man hvis flere fravælger de her såkaldte velfærdsslagtninger, fordi det bliver for dyrt, så går man i mod den politiske dagsorden. Hvad siger I til det?

"Politisk var det et ønske om, at der blev lavet en mulighed for at gårdslagte. Det var opfattelsen, at der manglede en mulighed for at håndtere dyr, der ikke var egnet til transport, og det blev vurderet, at det var et skridt mod bedre dyrevelfærd. Jeg synes i den grad, man har efterkommet det ønske og det er at tale ind i bæredygtigheds-dagsordenen og velfærdsdagsordenen".

"Når vi snakker om tilskadekomne dyr, så er det altså en meget lille mængde af de dyr, vi slagter i Danmark. Vi må se om ikke de på bedste vis kan indgå i fødekæden. Det er klart, at vil man have et landsdækkende beredskab, der kan træde til akut, så kan det måske ikke svare sig for en gris eller ged, men med større dyr er det måske økonomi i at lade dem indgå i fødekæden".

"Jeg tror, man skal se muligheder i stedet for begrænsninger. Det bedste bud herfra er, at man tager fat i sit eget lokale slagtehus og får lavet aftale om gårdslagtninger".

Faktaboks

Nye forhøjede gebyrer

  • Fra årsskiftet bliver det markant dyrere for landmænd at få slagtet får, svin, kvæg eller andre dyr på egen gård fremfor på et slagteri.
  • Fødevarestyrelsen indfører ifølge en bekendtgørelse nemlig nye takster ved gårdslagtninger, nødslagtninger og slagtning af vilde dyr.
  • De nye gebyrer lyder mellem 871 kr. til 2.900 pr. påbegyndt time, og ifølge bekendtgørelsen skal der i flere tilfælde betales for mindst to timer ved et påbegyndt kontrolbesøg.
  • For gårdslagterier gælder, det at det kommer til at koste mellem 871 kr. og 1.741 kr. (hvoraf 73 procent af gebyret dækkes)
  • For nødslagtninger gælder, at det kommer til at koste mellem 2.200 og 2.900 kr. 
  • Kontrol ved slagtning af vilde dyr kommer til at koste mellem 1.700 og 2.400 kr.
  • Ved slagtninger på små gårdslagteier gælder gebyrerne for slagterier, der slagter mindre end 35.000 dyreenheder på ét år.
  • Tidligere har det været muligt at hyre egen praktiserende dyrlæge til at stå for de såkaldte AM-kontroller, der derfor har sat en lokal pris. Som regel mellem 1000 - 1500 kr. Nu er det dyrlæger ansat under Fødevarestyrelsen, der skal forestå kontrollen, hvorfor gebyret er blevet ensrettet og en del højere for mange, lyder kritikken.
  • Gårdslagtninger er bundet op på slagterier, så man skal i dialog med et slagteri om en sådan aftale.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle