Flertallet af mælkeproducenterne oplever ikke, at det sidste år har bragt væsentlige forbedringer ind i deres økonomiske dagligdag, viser spørgeundersøgelse.
Tal kan vendes og drejes på mange måder, og sådan er det da også med resultaterne i den spørgeundersøgelse, LandbrugsMedierne i februar gennemførte blandt heltidslandmænd. Her svarer to ud af fem mælkeproducenter, at deres økonomi i dag er bedre end for et år siden - helt nøjagtigt har 39 pct. svaret, at det går enten »bedre« eller »meget bedre«.
Det tal kan man glæde sig over, men det betyder også, at et solidt flertal ikke har oplevet fremgang i det sidste år. Godt halvdelen - 53 pct. - synes, deres økonomi er uændret og knap hver tiende - otte pct. - mener, økonomien er blevet »ringere« eller »meget ringere«. En skarp kontrast til svineproducenterne, der i samme undersøgelse er oppe på næsten 93 pct. der finder deres økonomi forbedret, sammenholdt med for et år siden.
Det er i øvrigt også værd at understrege, at landmændene alene har svaret på, om økonomien er blevet bedre eller værre. Altså ikke om økonomien som sådan er god eller dårlig.
192 har svaret
LandbrugsMedierne spurgte i starten af februar medlemmerne i L&F om deres holdninger til en lang række økonomiske spørgsmål.
Her har 192 heltidsmælkeproducenter svaret på, om man vurderer sin egen og landbrugets økonomiske situation anderledes end for et år siden. landbrugsavisen.dk har efterfølgende været i kontakt med nogle af deltagerne i undersøgelsen, som gerne ville uddybe deres svar. Blandt andre 67-årige Knud Andersen fra Nr. Nebel, der har økologisk planteavl og omkring 60 stude:
Knud Andersen er tilfreds med, at studene holder prisen, særlig om sommeren er prisen god. Men, som han skriver:
»Svin er blevet godt, men hvor længe holder det. Mink er dårlig, det bliver ikke bedre. Kineserne har problemer, mejerierne kan sælge alt mælk, men priserne stiger ikke. Regnen har skadet vintersæden, så det kan godt gå ud over høsten til sommer«.
Anonyme kommentarer
I de i øvrigt anonyme besvarelser kredser mange naturligvis om priserne på oksekød og mælk. Blandt kommentarerne er:
»Gode afregningspriser på mælk og kød i 2019«, »oksekød uændret, mælk rimelig«, »Oksekød koster alt for lidt«, »lav oksekødspris«, »priser på afgrøder såvel som fedekalve er latterlig lave«, »Mælkeprisen har været dårlig«, »Kvægbruget tjener for lidt, for store omkostninger«, »Ringe grovfoderudbytte 2 år i streg«.
Kommer aldrig til at tjene penge
Endelig en af de lidt længere kommentarer, der tager fat på nogle af de mere grundlæggende problemer:
»Med nye politiske krav hele tiden bliver det ikke billiger at producere. Når vi skal bygge nye stald hver 15. år kommer vi aldrig til at tjene penge. Forsvaret flyver 40 år med jetjagere, inden de skal skiftes ud. Mærsk sejler også 40 år med containerskibe. Hvis lønudvikling fortsætter, så koster de ansatte 40 øre pr. kilo mælk i 2030. Stiger mælken ikke i pris, er det hele 15 pct. af til lønninger. Hvis landbruget ikke kommer til at give overskud, kan vi da godt forvente at den nye generation siger fra. Så bliver vi nødt til at forære vores landbrug væk«, lyder det fra den anonyme mælkeproducent.
