Først kom svinekæberne - nu sælges koens læber til eksport

Biprodukter bliver stadig vigtigere, mærker Carsten Nielsen. Intet må gå til spilde. Heller ikke læber.

Var det noget med en kolæbe?

Siden januar har Mogens Nielsens Kreaturslagteri i Herlufmagle skåret ekstra ud på kreaturkranierne.

»Vi er startet på at skære læberne fra også. Dem kan vi nemlig få penge for gennem vores trader, der sælger dem til Tyskland«, forklarer ejer Carsten Nielsen.

Præcis hvem der spiser læberne, og hvordan de i givet fald tilberedes og indtages, ved Carsten Nielsen ikke.

Men tendensen er tydelig og har været det i en årrække. Samtlige biprodukter skæres fra og sendes verden rundt, til der hvor det giver mest værdi.

Maskinproducent køber konkurrent 19. april · 10:28

Carsten Nielsen har da også målrettet en del af sin millionstore investering i slagteriet i disse år på netop biprodukterne.

»Vi skal have gjort lidt mere ved de østlige markeder, hvor biprodukterne især er store. Vi skal blandt andet have et frysehus sådan, at vi kan fryse senerne ind i fem kategorier og sælge dem, når vi har nok til en container. Der er stor rift om biprodukter, og priserne er stigende«, konstaterer han.

Hvad angår læberne, så er det ikke det, der rykker afgørende ved noteringen. Prisen er omkring tre til fire kr. pr. kilo.

»Men tidligere afregnede vi læberne sammen med mulen, hvor vi kun fik halvdelen,« siger Carsten Nielsen.

Tip os

Kommentarer

Nyhedsbrev

Forsiden lige nu