Først var der trusler om bøde og politi - men så begyndte landmanden og kommunen at snakke sammen

Vandlidende marker og en tilsandet bæk er nu afløst af velfungerende dræn og et vandløb i topform.

Anders Christian Wegger vidste godt, at det ville give ballade, da han i april for godt tre år siden tog skovlen i egen hånd og begyndte at grave sine drænrør fri af bunden i det smalle vandløb Borup Møllebæk. 

"Så snart man begynder at røre et vandløb, så kommer kommunen", lyder det med en smil i øjnene fra den 72-årige landmand, der på ingen måder vil anbefale andre landmænd at begå ulovligheder:

"Men jeg var noget frustreret over, at myndighederne ikke rigtig tog sagen alvorligt, og så var jeg nødt til at gøre noget for at redde mine marker".

Som alle andre landmænd vidste Wegger udmærket, at man ikke ustraffet rører ved noget, der er beskyttet af Vandløbsloven. Men for landmanden i Bjergby lidt nord for Randers udviklede situationen sig fra slemt til værre for hvert år, der gik. Markerne på begge sider af bækken stod under vand i længere og længere tid hvert forår og umuliggjorde efterhånden traktorkørsel.

"Det var helt tydeligt, at drænene ikke kunne lede vandet væk. Til sidst havde jeg 6-8 hektar, som jeg ikke kunne dyrke", fortæller Anders Christian Wegger.

"Da vi først fik udløbene gravet fri med en skovl, stod vandet op i bækken som en geyser. Så meget tryk var der på. Det var ikke så underligt, at mine marker stod under vand", forklarer Anders Christian Wegger.

Randers Kommune opdagede først aktiviteten i forbindelse med grødeskæring senere på året, og helt efter bogen modtog Wegger nu et brev med krav om, at vandløbet skal bringes tilbage til tilstanden før grave-arbejdet. Ellers vankede der både politi og bøder.

Dermed kunne sagen om Borup Møllebæk nemt være gået i hårdknude og endt med endnu et juridisk slagsmål mellem myndigheder og en landmand uden nogen rigtig vinder - som det sker så mange steder. Hvis altså ikke Wegger havde grebet telefonen.

Dialog var løsning

Opkaldet var dog ikke til Randers Kommune, men til Maria Pilgaard, der er miljøpolitisk rådgiver i rådgivningsvirksomheden Velas. Sammen blev de to enige om, at vejen frem var en dialog med kommunen. Derfor inviterede de kommunens miljømedarbejder på en tur ud til bækken, så myndighed, konsulent og rådgiver sammen kunne finde en løsning til gavn for alle.

"Jeg lagde mig fladt ned og indrømmede, at jeg havde gjort noget forkert", siger Anders Christian Wegger.

Igen med antydningen af et smil i øjenkrogen, der nok skal tolkes sådan, at hans brøde var af en størrelse, der burde tilgives. Det gør kommunen da heldigvis også, og sammen får de strikket en løsning sammen, der efter en del forhandlinger er endt med en bæk i bedre økologisk stand end før og omkringliggende marker, der igen kan dyrkes.

Løsningen er blevet, at kommunen har tilladt, at bunden i bækken sænkes. Til gengæld er der etableret en gydebanke til fisk og et sandfang, som Anders Christian Wegger har forpligtet sig til at vedligeholde og fjerne sand fra. Hele forløbet, der har taget et par år at forhandle igennem og finde praktiske løsninger på, har koster Wegger i omegnen af 50.000 kr. til konsulentbistand og praktisk udførsel.

Rettens eller snakkens vej

"Vi fik det hele vendt på hovedet. I stedet for, at det handlede om et regulativ, der skulle overholdes, begyndte vi at snakke om, at vi sammen kunne gøre noget, der var endnu bedre for alle parter«, fortæller Maria Pilgaard, der som miljøpolitisk konsulent i Velas har assisteret Anders Christian Wegger undervejs i forløbet.

"Man har normalt to muligheder i de her vandløbssager. Enten kan man gå den juridiske vej, eller også kan man forsøge en dialog. Vi valgte det sidste, og det lykkedes, fordi begge parter var indstillet på at finde en løsning", siger Maria Pilgaard.

"Helt enkelt handler det om dialog og en vilje fra både os i kommunen og landmanden til at opnå en bedre løsning end den, vi kunne have fået, hvis Anders bare havde genetableret forholdene, så bækken så ud som før. Nu har Anders fået løst sit afvandingsproblem, og kommunen har fået et bedre vandløb", fortæller sagsbehandler Morten Fischer Jørgensen fra Randers Kommune.

I denne konkrete sag er Randers Kommune gået med til at sænke bunden af bækken, så drænene virker. Hvis man sænker bunden, øger man afvandingen. Det er ikke noget problem med Borup Møllebæk, der løber mellem dyrkede marker. Så snart der er tale om §3-områder, går det ud over naturen, hvis man øger afvandingen. Kommunen var aldrig gået med til denne her løsning, hvis omgivelserne var §3-beskyttet. Det er unægteligt lettere, hvis man ikke skal tage hensyn til en masse natur.

Emneord

Top2

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle