For første gang i 30 år: Levende ræv spottet på Bornholm

Ræven har været erklæret udryddet på Bornholm siden slutningen af 1980'erne, men tirsdag kunne en jæger fra Nordbornholm levere videoklip, der beviser det modsatte.

Et vildtkamera har optaget en levende ræv på Bornholm. Det er jægeren Orla Hansen fra Olsker på det nordlige Bornholm, der har fanget videoen af ræven, da han tjekkede nattens optagelser på sit vildtkamera.

I 30 år har ingen ellers kunne levere bevis på, om der findes ræve på Bornholm. Det skriver Tv2/Bornholm.

Ræven blev erklæret uddød på Bornholm efter en skab-epidemi i slutningen af 80'erne, og siden har debatten rullet, om hvorvidt der er ræve eller ej på øen. Ræve er lokalfredet på Bornholm.

"Det er en ræv, ingen tvivl om det. Jeg kunne da godt tro, at der er nogen, der har sat den ud for at lave sjov med det", siger skovfoged John Orbitt fra Naturstyrelsen til TV2/Bornholm.

Også Danmarks jægerforbund undres over, at de mange jægere på Bornholm ikke har set ræve tidligere.

Ræven på videoen er formentlig en ung tæve.

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle