Dansk økologi har fejret triumfer i tre årtier og det røde Ø-mærke har siden 1990 udviklet sig til et af Danmarks stærkeste brands. Men det startede i blåt.
Et af Danmarks stærkeste og mest kendte brands, det røde Ø-mærke, har jubilæum: Det er i år 30 år siden, at bladet Økologisk Jordbrug som det første danske medie, kunne præsentere det nye, statslige, røde Ø-mærke, som Landbrugsministeriet havde fået en grafiker fra Horsens til at designe.
Til ministeriets store irritation var Ø-mærket imidlertid trykt på forsiden med blåt - ikke i rødt eller sort, som den ministerielle vejledning foreskrev.
Havde ikke råd til rødt
Redaktionen på Økologisk Jordbrug rådede nemlig kun over farven sort plus én ekstra farve - blå. Og man havde ikke råd til en ekstra rød farve ved trykningen, som kostede 500 kroner.
"Derfor blev det i skyndingen op mod deadline valgt at trykke Ø-mørket i blåt", skriver cand. merc. Henrik Platz i en anekdote, der indgår i en gennemgang af Ø-mærkets historie, som han oprindelig skrev for mere end fem år siden, til Ø-mærkets 25-års jubilæum.
Nu foreligger artiklen i en opdateret version til 30-års jubilæet, som LandbrugsAvisen har fået lov til at referere fra.
Henrik Platz har stor indsigt, da han bl.a. var projektleder i Informationskampagnen for økologisk og biodynamisk jordbrug, som kørte i perioden 1990-1993.
Lunken modtagelse.
Det nye, statslige Ø-mærke fik uanset farven ved præsentationen i Økologisk Jordbrug en lunken modtagelse i 1990, både i den konventionelle del af landbruget og blandt økologer og biodynamikere, fortæller Henrik Platz videre.
Hverken kronen i logoet eller ordet "statskontrolleret" vakte begejstring hos de økologiske pionérer, "hvor nogle så det som utidig indblanding, at økologer og biodynamikere skulle kontrolleres af staten".
Samtidig var de statslige regler for økologi "slappere" end foreningsreglerne i LØJ (Landsforeningen for Økologisk Jordbrug) og det biodynamiske Demeter-forbund, bl.a omkring anvendelsen af konventionelt foder og gødning.
Informationskampagne
Meningerne var stadig delte, da Landbrugsministeriet i foråret 1990 skubbede en stor informationskampagne i gang om økologisk og biodynamisk jordbrug.
I styregruppen for kampagnen indgik alle landbrugets organisationer, både økologerne, biodynamikerne. Dansk Familielandbrug og De danske Landboforeninger.
Men i foreningernes bagland var meningerne om kampagnen og Ø-mærket fortsat stærkt delte.
Blandt økologer og biodynamikere lurede frygten ifølge Henrik Platz for, at de tromlende gamle organisationer ville spolere økologien og økonomien for pionérerne i branchen.
FDB pressede på
FDB lagde imidlertid pres på den samlede branche: Uden entydig opbakning ville kæden ikke begynde at bruge Ø-mærket i markedsføringen.
Da magasinerne Økologisk Jordbrug og Biodynamisk Jordbrug derpå satte sig for at overbevise baglandet om, at Ø-mærket ville være en fordel og gavne udbredelsen af økologien, tøede holdningerne blandt økologer og biodynamikere gradvist op.
Øko-champagne vakte glæde
Nu var det befolkningens tur til at blive overbevist om, og i det hele taget stifte bekendskab med, Ø-mærket.
Informationskampagnen besluttede at relancere Ø-mærket ved et stort pressemøde på Søpavillonen 14. juni 1990.
Det hele var peppet op med minister - daværende landbrugsminister Laurits Tørnæs (V) - en økologisk ko, der græssede på Søpavillonens fine plæne, en flot plakat fremstillet af en kunster til lejligheden, og, som prikken over i’et:
Der var lagt en flaske Ø-mærket økologisk champagne i hver af poserne med pressemateriale til journalisterne.
Dét var en succes, især hos en journalist fra DR, skriver Henrik Platz.
Den pågældende journalist skråede målbevidst over gulvet under pressemødet for at gribe fire poser med champagne, "inden han igen - tydeligtvis i højt humør - forlod Søpavillonens lokale", skriver Henrik Platz.
Måtte selv til lommerne
Pressemødet blev en stor succes i den forstand, at den kastede meget omtale af Ø-mærket af sig.
Til gengæld blev en kontorchef i Landbrugsministeriet rasende over, at den statsfinansierede informationskampagne havde ødslet penge væk på champagne til pressen, "og så endda i ministerens påsyn. Uha,uha", skriver Henrik Platz.
"Det økologiske og biodynamiske bagland måtte derfor selv til lommerne for at betale champagnen".
"Smædekampagne"
Lige så rasende blev kontorchefen i Landbrugsministeriet senere over Informationskampagnens "Ø-mærkeavis".
Især en tekst på bagsiden, hvor der bl.a. stod som begrundelse for prisforskellene, at "så længe den forurenende produktion ikke er pålagt miljøafgift, må du betale lidt ekstra for ikke at fylde dig selv og naturen med unødvendige stoffer".
"Den sidste sætning faldt det konventionelle landbrug for brystet, og en Venstremand stod tordnende på Folketingets talerstol med et eksempler af Ø-mærke avisen og harcelerede over den smædekampagne mod landbruget, som nu kørte for fuld kraft for skatteydernes penge", husker Henrik Platz.
Kampagnen fik herefter en irettesættelse og forbud mod at omtale det konventionelle landbrug i negative vendinger.
"Ellers ville pengekassen til kampagnen blive lukket i!"
Hvidbog og forsoning
Herefter besluttede Informationskampagnen klogeligt kun at bruge videnskabeligt dokumenteret viden fra anerkendte forskningsinstitutioner.
Den beslutning udmøntede sig i publikationen "Hvidbog om økologisk jordbrug - undersøgelser og fakta" fra 1991, som kom til at nyde bred accept og anerkendelse.
Da journalister herefter fik enslydende kommentarer til hvidbogen fra både forskere og alle dele af landbruget, kom den "for alvor til at forøge det økologiske og biodynamiske landbrugs troværdighed i starten af 90erne", skriver Henrik Platz.
Dankark kom først
Informationskampagnen for økologisk og biodynamisk jordbrug blev indledt i 1990 og sluttede i 1993.
"Danmark er det første land i verden, som indførte en uafhængig statskontrol på økologiske landbrug og økologiske varer. Sandsynligvis har denne uafhængige kontrol og Ø-mærket haft betydning for, hvor langt vi er kommet med økologi", vurderer Henrik Platz.
Økoformand hylder Ø-mærke
Hans Erik Jørgensen, formand for Landbrug & Fødevarers Økologisektion, var ikke selv blandt de første økologer, han er vokset op i en konventionel landmandsfamilie.
Da Ø-mærket blev lanceret i 1990, var det ikke noget, der interesserede ham voldsomt.
"Det var ikke noget, vi talte meget om dengang. Som jeg husker det, var vi ret undrende over, hvad det skulle til for".
Det var først i 2007 han blev økolog, efter at have gjort sig klart, at han gerne ville arbejde med dyr udenfor.
"Der ligger økologien jo lige til højrebenet".
I dag, efter 13 år som økologisk landmand, mener Hans Erik Jørgensen, at Ø-mærket har haft uvurderlig betydning for dansk økologi.
"Vi skal udvikle os"
"Der står en kæmpe troværdighed om Ø-mærket, vi skal virkelig værne om det. Der er næsten ikke den dansker, som ikke kender til det, og den troværdighed skal vi arbejde hårdt for at holde ved lige, så mange bliver ved med at synes, økologien er den rigtige vej at gå for dyr, klima og biodiversitet", siger Hans Erik Jørgensen.
"Derfor skal vi også være med til at udvikle det i takt med, at vi alle sammen bevæger os", tilføjer han.
Økologisk Landsforening fejrer Ø-mærkets 30 års jubilæum med en stor kampagne hele året, og også i Landbrug & Fødevarers Økologisektion vil jubilæet blive markeret, siger Hans Erik Jørgensen.
Faktaboks
- Det økologiske areal udgør i dag godt 10 procent af landbrugsarealet eller ca. 280.000 hektar.
- Der er knap 3.800 danske økologer.
- Knap 14 pct. af danskernes fødevareindkøb er økologisk
- Det økologiske landbrugsareal i Danmark er steget med 86 pct. siden 2007
- Danmark var det første land i verden, som fik sin egen økologilov i 1987.
- Aktuel er det økologiske marked dog presset af overproduktion på en række områder.
- De kommende år forudser IFRO faldende indtjening på bl.a. økologisk planteproduktion.
- Kilde: L&F, Økologisk Landsforening m.fl.
