Fagforening: Kvotestop giver mejerijobs

I dag, onsdag, er EU's kvoteordning, der lægger et loft på mælkeproduktionen, ophørt. Det bliver modtaget med glæde hos fagforeningen Fødevareforbundet NNF.

"Vi håber meget, at de dygtige kolleger på landets mejerier kan se frem til flere nye kolleger i de kommende år. Der er ingen tvivl om, at mælkekvoterne har været en barriere for beskæftigelsen i mange år. Jeg håber, de flere kilo bliver brugt til at fremstille højkvalitetsprodukter. Det er her vi kan skabe flest nye job," siger Poul Erik Faarkrog, forbundssekretær for mejeriområdet i Fødevareforbundet NNF.

Arla Foods forventer at skulle ansætte flere.

"Vi tror på at der bliver skabt flere produktionsjob over de kommende år, men det er endnu for tidligt at sige præcist, hvor mange job der bliver tale om," siger Astrid Gade Nielsen, kommunikationsdirektør i Arla Foods.

Emneord

mælk

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle