Faglærte ukrainere i Viborg

Asmildkloster Landbrugsskole er foreløbig ene om at uddanne ukrainere som faglærte landmænd.

Danske landbrugsskoler er godt på vej med at kunne tilbyde unge ukrainere en komplet uddannelse til faglært landmand.

Foreløbig er Asmildkloster Landbrugsskole ene om at gennemføre konceptet, men danske landbrugsskoler med internationale relationer forsøger i øjeblikket i samarbejde med Dansk Landbrug og Travel2Farm at blive finde et ensartet koncept.

Flere at landbrugsskolerne har for øjeblikket individuelle tilbud til ukrainere.

Efter en grundig udvælgelse blandt flere hundrede ansøgere modtog Asmildkloster Landbrugsskole modtog sidste sommer 30 ukrainere fra det statslige universitet i Kiev.

De begyndte uddannelsen til faglært landmand på 1S-niveau i tre måneder og er nu ude i 14 måneders praktik. Til januar 2008 er de tilbage på skolen til det afsluttende modul 2-kursus af seks måneders varighed.

Inden de forlader praktikstedet, har de i to måneder været sammen med den næste ukrainske praktikant, som de er med til at oplære og sætte ind i de daglige rutiner. Igen i denne sommer starter nemlig et nyt hold ukrainere fra samme universitet i Kiev på uddannelsen til faglært landmand. De unge kommer herop med en arbejdsgiveraftale og får løn i skoletiden.

Praktikken halter

"Deres baggrund er, at de er i gang med uddannelsen til agronom, økonom eller dyrlæge, og de har forudsætninger til at starte på studenterniveau og kan blive her så længe, at de kan færdiggøre uddannelsen. Dermed får de muligheden for at blive her, hvis de har lyst," siger forstander Keld Mikkelsen, Asmildkloster Landbrugsskole, hvor ukrainernes uddannelsestilbud er tilrettelagt i samarbejde med Dansk Landbrugs Travel2Farm, der står for udvælgelsen af eleverne, og Ungdomskontoret i Viborg.

Landbrugsskolen Sjælland modtog efter et par måneders forsinkelse med papirerne i Udlændingeservice 20 ukrainere 1. maj. Da der liggter arbejdsgiveraftaler og landmændene har satset på at få dem ud u praktik 1. juni må skoleopholdet forkortes til en enkelt måned, hvorefter praktikanterne er ude i 18 måneder.

"Praktikanterne har en teoretisk baggrund, der berettiger dem til at starte på 1S-niveau, da det mest gælder om at omsætte teorien til praktik, som de ikke har med hjemmefra på et niveau, vi er vant til," siger viceforstander Peter Jørgensen, der satser på at Landbrugsskolen Sjælland i fremtiden skal have tilbuddet om den fulde landmandsuddannelse til ukrainerne. er også på vej.

Sparer op

"Der er ikke tilstrækkeligt mange danske landbrugselever, skønt det er dem, vi satser på at uddanne til at overtage bedrifterne i fremtiden, men vi synes også, vi har en pligt til både at hjælpe med at skaffe landmændene kvalificerede medarbejdere og i globaliseringens navn give dem et uddannelsesmæssigt skub," siger Keld Mikkelsen.

Når ukrainerne kommer i så stort antal, vurderer Keld Mikkelsen, at det ud over dansk landbrugs velkendte høje niveau hænger sammen med økonomiske fordele. Med en praktikantløn på omkring 9.000 kr. tjener de i Danmark det samme på en måned som i Ukraine på et år.

Skattemæssigt er de også godt stillet med de såkaldte Færø-betingelser, der giver et årligt fradrag på 120.000 kr., de kan få fradrag for dobbelt husførelse og transporttilskud.

Måske er det kun en kortere periode, det er skatten, der lokker ukrainerne til Danmark, mener Keld Mikkelsen, for i Rusland er lønnen på de store russiske svinefarme steget til 1.000 US-dollar pr. måned, og der er leveomkostningerne minimale i forhold til Danmark.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle