Faldende mælkepris og ingen efterbetaling: Så hårdt ramte pandemi Arlas ærkerival

Pandemien ramte FrieslandCampina direkte i solar plexus viser regnskabet for 2020.

Der bliver ingen efterbetaling - og det endda oven på et år, hvor mælkeprisen faldt.

Sådan er de barske kendsgerninger for de hollandske mælkeproducenter, der ejer stormejeriet FrieslandCampina. Selskabet, der regnes for Arlas største konkurrent og mest sammenlignelige rival blev nemlig ramt direkte i solar plexus af coronapandemien og har mere eller mindre tilbagegang på samtlige betydende parametre i regnskabet, der er offentliggjort tirsdag morgen.

Mælkeprisen faldt med 5,9 procent i 2020 i forhold til året før og endte på et niveau på 2,66 kroner per kilo. Dette kan vel at mærke ikke sammenlignes med Arlas mælkepris direkte, idet der er forskel i tillæg, fradrag og andre parametre.

Samtidig droppes efterbetalingen, der ellers normalt sikrer udbetaling af omtrent en tredjedel af selskabets overskud til andelshaverne. Her blev der sidste år udbetalt 8 øre per kilo til andelshaverne.

Samtidig vil selskabet ikke udstede de såkaldte "member bonds", en slags obligationer i virksomheder, som der normalt udbetales renter af. Denne kan bedst sammenlignes med Arlas konsolidering. Renter på de eksisterende vil dog blive udbetalt, fremgår det.

Lægger man det hele sammen i ét nøgletal, nemlig puljer efterbetaling, mælkepris, tillæg og konsolidering til den såkaldte "performance price", så faldt denne med 10,7 procent fra 2,98 kroner per kilo til nu 2,66 kroner per kilo.

Et hårdt slag for de hollandske mælkeproducenter, der er presset af stigende omkostninger, regeringstiltag for at begrænse nitrogen-udledning og stigende forbrugerkrav.

Lukket grænse og faldende valutaer

Ser man på regnskabstallene for forretningen, så endte omsætningen med et fald på 1,4 procent til 82,7 mia. kroner. Ifølge topchef Hein Schumacher skyldes det især valutaeffekters påvirkning. Mælkeindvejningen forblev derimod stort set på samme niveau, nemlig med 0,4 procent stigning til 10 mia. kg.

Overskuddet faldt med svimlende 71 procent til 588 mio. kr. fra sidste års 2,1 mia. kroner. 

Årsagen skal især findes i en lukket grænse i Hong Kong, der stort set satte en stopper for FrieslandCampinas guldæg med at sælge spædbørnsernæring til kineserne via Hong Kong. Det resulterede i et fald i omsætningen på 7,1 procent for spædbørns-ernæringssalget til 8,3 mia. kroner.

Samtidig fik negative valutaudviklinger i Nigeria - og så den totalt dominerende coronapandemis nedlukning af foodservice og restauranter også stor effekt.

Som følge af de hårdtslående faktorer igangsatte selskabet en skrap sparekur med tusindvis af fyringer og omstruktureringer. Planen er, at den fra 2022 skal bringe indtjeningen fremad igen. I 2020 kostede den dog over 750 mio. kr. til afskedigelser og andre udgifter for selskabet.

Hein Schumacher forventer nu igen positive takter for selskabet - men først fra anden halvdel af 2021, melder han.

"Der er lys for enden af tunnellen som følge af at vaccinationerne er i gang overalt i verden, men i de kommende måneder vil vi stadig være hårdt påvirket af coronakrisen. Resultaterne for 2021s første halve år vil derfor stadig være under pres", melder han.

FrieslandCampina ejes af 11.000 mælkeproducenter.

Emneord

Top2

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle