Faldende notering truer kalveproducent: "Jeg står med det ene ben i graven"

Slagtekalveproducent Jesper Raahauge ser knap så lyst på fremtiden efter Danish Crown Beef for tredje gang sænkede oksenoteringen.

For nu tredje uge i streg har Danish Crown sænket noteringen på oksekød, og det vækker bekymring hos slagtekalveproducent Jesper Raahauge.

"Jeg står det med ene ben i graven. Det er svært at vide, hvad udsigterne er i denne situation," siger Jesper Raahauge til AgriWatch.

Denne uge faldt Dansk Kalv med 25 øre pr. kg kød, og også i sidste uge sænkede Danish Crown samtlige kategorier med 60 øre pr. kg.

For Jesper Raahauge, der årligt leverer 550 kalve til Danish Crowns slagterier, betyder det et fald på 150 kr. i værdi pr. styk.

For mange slagtekalveproducenter har priserne været dalende siden sommeren 2018, og i Jesper Raahauge tilfælde, har banken efterhånden mistet tålmodigheden med manglende afdrag af lån, og producenten bliver nu nødt til at overveje bedriftens fremtid.

Ifølge Danish Crown er der er stadig pæn efterspørgsel på det hakkede kød, og prisfaldet skyldes i stedet især, at der er meget få købere til de bedste udskæringer.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle