Faldende olie- og gaspriser medfører endnu et prisfald på oksekød

Danish Crown Beef må endnu en gang nedjustere noteringen for okse- og kalvekød.

Torsdag meddelte Himmerlandskød A/S, at det var nødvendigt at nedjustere noteringen for okse- og kalvekød. Og fredag følger Danish Crown Beef trop.

Hvor Himmerlandskød A/S nedjusterede alle kategorier med 50 øre pr. kilo, tager Danish Crown Beef 30 øre pr. kilo af noteringerne for kalve under 12 måneder og 50 øre pr. kilo på de øvrige kategorier.

Afsætningen af okse- og kalvekød er fortsat udfordret af tilbageholdende forbrugere, og nu støder slagteriet også på udfordringer på afsætning af biprodukter, som bidrager til indtjening på et slagtedyr.

Normalt går en del af biprodukterne til fremstilling af biogas og biodiesel, og med prisfald på slutprodukterne gas og olie, rammer det nu også biprodukterne.

- Vi begyndte at se effekten i forrige uge og den udvikling er blot fortsat, konstaterer Henning Sønnichsen, salgsdirektør hos Danish Crown Beef.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle