Familieejet mejeri køber sig ind i ostemejeri efter dødsulykke

Jernved Mejeri kommer til at fortsætte under ledelsen bestående af en ny mejeri-trio.

Fremtiden er nu sikret for det sydvestjyske ostermejeri Jernved Mejeri. 

Efter den tragiske ulykke i slutningen af marts, hvor ejer af Jernved Mejeri, 61-årige Ole Jørn Frederiksen, afgik ved døden, har resten af familien arbejdet på at sikre mejeriets fremtiden.

Den nye ejerkreds består fremover af trioen Morten Kongsbak Jensen, som kommer fra en stilling som teamleder på Arla Tistrup Mejeri og Lars og Peter Staunsbæk, der til daglig står bag Mammen Mejerierne.

Det skriver Jernved Mejeri i en pressemeddelelse.

- Efter lidt mere end to måneder er der nu en afklaring på mejeriets fremtid, og det er vi rigtig glade for, siger Laila Frederiksen, som indtil ulykken, drev Jernved Mejeri sammen med sin mand Ole Jørn Frederiksen og fem medarbejdere.

Hun fortsætter som hidtil på mejeriet som ansvarlig for salg og butik, fortæller Laila Frederiksen.

Den daglige ledelse overtager Morten Kongsbak Jensen pr. 2. juni. Han har gennem sit arbejde hos Arla også tidligere beskæftiget sig med produktionen af Danbo og special-oste, som også er Jernved Mejeries specialitet.

Dermed er en ny mejerist født.

- Jeg har længe gået med en lille drøm om en dag at blive selvstændig i mejeribranchen, og jeg ser frem til at få produktion i gang, så Jernved Mejeri igen kan betjene de gode kunder de har haft igennem 30 år, siger han.


Laila Frederiksen og familien foran Jernved Mejeri. Foto: Jernved Mejeri

Jernved Mejeri har været mejeri siden 1909. Først blev det drevet som et andelsmejeri med smør som hovedproduktion.

I 1992 overtog ægteparret Laila og Ole Jørn Frederiksen mejeriet i Jernved og omdannede det til et privateget mejeri med fokus på spicialoste lave tefter gamle tradtioner.

Og det skal det blive ved med. Det understreger Lars Staunsbæk fra Mammen Mejerierne.

- Jernved Mejeri skal, under Mortens ledelse, fortsat drives som et selvstændigt mejeri med produktion af de allerede kendte og gode håndværksprodukter. Min og Peters motivation for at tage medejerskab i Jern-ved Mejeri, er at medvirke til, at mejeriet fortsat kan eksistere som før, men at det forhåbentlig også kan udvikle sig over de kommende år, udtaler Lars Staunsbæk.

/kold

Emneord

Top2

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle