Familielandbruget inviterer til digitale medlemsmøder

Familielandbruget inviterer på grund af coronavirus til digitale medlemsmøder.

På grund af corona er det blevet umuligt at holde store medlemsmøder, og derfor har Familielandbruget valgt at invitere til en række digitale medlemsmåder.

Det skriver Familielandbruget og formand Lone Andersen i det seneste medlemsbrev.

"Vi vil i Familielandbruget meget gerne inddrage jer medlemmer på en ordentlig måde, men det er utrolig svært når vi ikke kan mødes fysisk. Derfor inviterer vi til digitale medlemsmøder med vores formand og næstformand for Familielandbruget, samt din lokale formand, her i løbet af de næste dage og uger", skrives det.

"Alt politik, i Danmark og EU, kører ufortrødent videre, om vi mødes fysisk eller ej. Netop derfor arbejder vi selvfølgelig også videre under de forudsætninger vi har og vil prøve at inddrage jer på en ny måde", står der videre.

Familielandbrugets digitale møder holdes rundt i hele landet, så alle medlemmer har mulighed for at deltage og være med.

Emneord

coronavirus

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle