Far havde lovet at gemme et par hektar: Sønnerne tog fra byen for at hjælpe med høsten

Selvom Uffe Lunds to store sønner efterhånden har nok at se til med deres studie i Aarhus, tog de alligevel hjem en søndag for at hjælpe deres far med at høste det sidste vårbyg.

Faktisk havde fritidslandmand Uffe Lund lovet sine to sønner, at han ville gemme et stykke af vårbyg-høsten, så de kunne nå hjem fra studielivet i Aarhus og være med i marken på Korskrogård ved Esbjerg.

Det løfte blev indfriet i søndags, da begge sønner indtog en New Holland M115 Turbo, og kørte korn væk, mens far Uffe Lund styrede mejetærskeren, en New Holland Tx30, gennem de sidste af de 50 hektar vårbyg.

Sønnerne Mads (24) og Daniel (21) læser henholdsvis en kandidat i økonomi og skal til at starte på HA Økonomi - begge i Aarhus. Daniel spiller desuden for Odder Håndboldklub, og derfor skulle der lige findes tid til at vende snuden hjemad.

"Han spiller jo håndbold næsten hver dag, men lige i søndags var der hverken træning eller kamp, så han kunne tage toget hjem og hjælpe med høsten. Det ligger så dybt i dem, at de gerne vil være med og hjælpe til i høsten, selvom ingen af os er landmænd", siger Uffe Lund og forklarer:

"Mine forældre drev gården som et landbrug med 30 hektar, men den tid er forbi. Nu ejer vi de 30 hektar og forpagter resten ved siden af vores almindelige arbejde", siger Uffe Lund, der er uddannet elinstallatør og arbejder som afdelingsleder hos Bravida. Han kone Anitta Nygaard Lund er sygeplejerske.

På bedriften er i alt 88 hektar, hvoraf markplanen tæller vårbyg, rug og havre. Kornet indleveres til Vejrup Andel i Roust.

Flæskesteg skal der til

Trods længe ventede solskinstimer og tørvejr blev arbejdet i marken dog indstillet kl. 19, for her havde sønnerne bestilt flæskesteg - og mor stod klar med maden.

"Så det tog vi fri til, når mor står klar med flæskesteg, så må man hellere indstille arbejdet", siger Uffe Lund med et smil i stemmen.

For hjælp mangler fritidslandmanden ikke. Igennem 25 år er også en god ven af gården, Christian Lambertsen, kommet forbi og hjulpet til - de seneste år også med sin egen søn.

"Vi har aldrig bedt hverken vores sønner eller andre om at hjælpe til, men de synes det er spændende, og de er meget velkomne", siger Uffe Lund og fortæller grinende:

"Herude på landet siger vi, at der er tre højtider om året: Før høst, under høsten og efter høsten".

Skuffende udbytte

Som ligeså mange andre på den egn har Uffe Lund dog oplevet, at udbyttet har skuffet noget i år.

Rugen blev høstet tidligt, da den havde lagt sig ned, hvilket har betydet en markant udbyttenedgang og en vandprocent på 19-20. Også vårbyggen blev høstet mellem bygerne og landede på en vandprocent på 18.

"Det er først nu (tirsdag red.) vi har fået godt høstvejr her ved Esbjerg. Det har været meget vådt og udbyttet er faldet markant i forhold til foregående år", siger Uffe Lund.

"Samlet set er min vurdering, at op mod otte hektar er druknet på grund af den megen vand og har været umulig at køre på", siger han.

Med de indsendte billeder og video deltager Uffe Lund og familien i konkurrencen Skyd Høsten Bedst.

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Få gode råd til en sikker høst og deltag i vores høstquiz her. Så er du med i lodtrækningen om en DJI Mavic Air 2 Drone til en værdi af 7.990 kroner.

Faktaboks

Skyd høsten 2021 - Sådan gør du

Skyd Høsten Bedst:

  • Præmien er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.
  • Ugevindere får tilsendt en stor Skyd Høsten-lagkage, værdi ca 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om en Sonos Move trådløs højtaler til en værdi af ca. 3.000 kr.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Svin, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.567,50 kr.

Skyd Høsten Først:

  • Alle 13 afgrøder er indsendt og vinderne har modtaget et SuperGavekort til på 800 kr.

Skyd Bedste Video:

  • Skyd bedste høstvideo og vind en Apple iPhone 12 Pro 128GB til værdi af ca. 8.900 kr.   
  • Videoen må maks. være 6 minutter lang og må ikke indeholde musik, du ikke har rettigheder til.

Sådan deltager du:

 

Betingelser for at deltage:

I alle konkurrencer er det en betingelse for at vinde, at ejer, forpagter, driftsleder eller maskinfører på det høstede areal er villig til at fortælle mere om høsten.

Alle indsendte billeder, videoer og kommentarer skal være fra 2021.

Udvalgte billeder og videoer bliver vist på landbrugsavisen.dk, og de bedste fotos bliver trykt i LandbrugsAvisen.

Alle præmier udloddes af LandbrugsAvisen i samarbejde med Gjensidige

Alle, også ikke-landmænd, kan deltage i konkurrencen dog ikke medarbejdere ved LandbrugsMedierne og Gjensidige. LandbrugsAvisen forbeholder sig ret til at anvende indsendte billeder og tekst vederlagsfrit i LandbrugsMediernes trykte og elektroniske medier. Fotos og tekster må ikke fremstå stødende, indeholde klare reklamebudskaber eller krænke ophavsrettigheder. De fulde konkurrencebetingelser kan læses på hjemmesiden.

Emneord

Skyd høsten 2021

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle