Farfar tænder landmands-gejsten i sine børnebørn

Knud Møller Pedersens børnebørn kunne slet ikke få nok af høsten og var med til sidste strå.

Begejstringen glimtede i øjnene på tvillingerne Jeppe og Peter på fire år.

For første gang var de sammen deres farfar Knud Møller Pedersen, da han med erfaren hånd førte den store, gule New Holland CX8080, mens den tærskede vinterbyg på markerne omkring bedriften Gl. Søgaard ved Sperring i Thy.

Ikke hverdagskost

Det var tvillingernes første tur i cockpittet - storebror Esben på syv år har prøvet det nogle gange før. Til dagligt bor familien i Aarhus, så det er ikke ligefrem hverdagskost at være med til høsten.

"De havde en virkelig god dag og var med til sidste strå", siger Martin Pedersen og reflekterer over deres begejstring:

"Det lykkedes jo aldrig at få faren i gang med landmandslivet - måske springer det en generation over", siger Martin Pedersen, der har sendt foto ind til konkurrencen Skyd Høsten og selv arbejder hos Arla til daglig.

Ferieaktivitet for de små

Familien var i sidste uge i sommerhus i Vorupør og kunne derfor fluks lægge vejen forbi hjemstavnsmarkerne, da der kom gang i høsten. Her driver Knud Møller Pedersen fortsat landbruget - ganske vist på en 'seniorordning', som Martin Pedersen kalder det.

"Han har i mange år drevet en svinebedrift, men lejer nu svinestaldene ud," siger Martin Pedersen om sin far, der runder 67 år i år.

Høsten af vinterbyggen forløb fint på de sidste dage i uge 29 umiddelbart før skybrud, lyn og torden ramte Danmark i denne uge. Udbyttet lå på over middel med 80 tønder pr. hektar med en vandprocent på 15-16 procent.

"Enkelte strå var lidt grønne, men det skulle i hus inden alle regnbygerne", siger Martin Pedersen.
Selv om ingen af Knud Møller Pedersens tre børn blev tændt af landmandslivet i samme grad som deres far, er der lagt en plan for, hvordan landbruget på 200 hektar i Thy skal drives videre.

Knud Møller Pedersen har nemlig lejet staldbygningerne ud til to tidligere ansatte, som allerede aftager foderkornet fra marken. Dermed får mulighed for at etablere sig og stille og roligt er kimen lagt til, at bedriften i Thy får et nyt liv.

Storebror Esben på syv år var også med i mejetærskercockpittet.

Med det indsendte foto deltager Martin Pedersen i konkurrencen Skyd Høsten Bedst.

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Få gode råd til en sikker høst og deltag i vores høstquiz her. Så er du med i lodtrækningen om en DJI Mavic Air 2 Drone til en værdi af 7.990 kroner.

Faktaboks

Skyd høsten 2021 - Sådan gør du

Skyd Høsten Bedst:

  • Præmien er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.
  • Ugevindere får tilsendt en stor Skyd Høsten-lagkage, værdi ca 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om en Sonos Move trådløs højtaler til en værdi af ca. 3.000 kr.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Svin, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.567,50 kr.

Skyd Høsten Først:

  • Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et SuperGavekort til GoGift på 800 kr.
  • Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner.

Skyd Bedste Video:

  • Skyd bedste høstvideo og vind en Apple iPhone 12 Pro 128GB til værdi af ca. 8.900 kr.   
  • Videoen må maks. være 6 minutter lang og må ikke indeholde musik, du ikke har rettigheder til.

Sådan deltager du:

 

Betingelser for at deltage:

I alle konkurrencer er det en betingelse for at vinde, at ejer, forpagter, driftsleder eller maskinfører på det høstede areal er villig til at fortælle mere om høsten.

Alle indsendte billeder, videoer og kommentarer skal være fra 2021.

Udvalgte billeder og videoer bliver vist på landbrugsavisen.dk, og de bedste fotos bliver trykt i LandbrugsAvisen.

Alle præmier udloddes af LandbrugsAvisen i samarbejde med Gjensidige

Alle, også ikke-landmænd, kan deltage i konkurrencen dog ikke medarbejdere ved LandbrugsMedierne og Gjensidige. LandbrugsAvisen forbeholder sig ret til at anvende indsendte billeder og tekst vederlagsfrit i LandbrugsMediernes trykte og elektroniske medier. Fotos og tekster må ikke fremstå stødende, indeholde klare reklamebudskaber eller krænke ophavsrettigheder. De fulde konkurrencebetingelser kan læses på hjemmesiden.

Emneord

Skyd høsten 2021

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle