Faunastriber slår alle rekorder hos landboforening

Med 83 km faunastriber i 2020 slår faunastriberne i Herning-Ikast Landboforening alle rekorder gennem fem år.

Landmændene i Herning-Ikast Landboforening sår faunavenlige blomsterstriber langs markerne som aldrig før: 83 km er det blevet til i år - eller 10 km mere end sidste år.

Det fortæller Jens Simonsen, mangeårigt medlem af bestyrelsen for Herning-Ikast Landboforening,

Han var manden, som for fem år siden fik idéen til de grønne striber, som altså i år fejrer fem års fødselsdag.

Bredt sig til hele landet

Men selvom Herning-Ikast Landboforening var ’first- movers’ med striberne, har de nu, med lokale variationer, dels bredt sig til alle ejerforeningerne i Sagro og dels til andre landbrugsforeninger landet rundt på tværs af bælter og Østersø.

"Hos os er de 83 km fordelt på 250 steder og det er i alt ca 25 hektar fordelt i de to kommuner Ikast-Brande og Herning. Det er vi da lidt stolte over", siger Jens Simonsen.

Fælles projekt

Jens Simonsen understreger, at en stor del af faunastribernes værdi beror på, at det er et projekt, der er skabt i et stort fællesskab med grønne organisationer og de lokale kommuner.

Et fællesskab, som har givet grobund for frugtbare og lærererige debatter om natur, for ikke at tale om kendskab til hinanden.

Da han i 2014 fik idéen, tog han kontakt til Danmarks Naturfredningsforening (DN) og til Dansk Ornitologisk Forening (DOF) for at indlede en dialog om et fælles projekt.

Siden kom Biavlerne og De Stående Jagthundeklubber samt rådgivningsselskabet Sagro med.

I dag er en række lokale kommuner også med og bl.a. Herning Kommune sponserer de frøblandinger, maskinstationer sår ud hos landmændene mod betaling.

Hvilke planter

Et af debatpunkterne gennem årene har været, hvilke planter, der skulle sås ud og hvad, de skulle hedde.

Både ornitologer, biavlere og biologer i kommunerne har haft bestemte meninger om, hvad der var bedst.

Derfor er frøblandingerne endt med hjemmehørende arter, der er nøje udvalgt, så de tilgodeser den brede fauna, dvs. både insekter, fugle og pattedyr.

"Vi har fået en masse gode diskussioner: Hvad er god natur og hvad er ikke. I starten kaldte vi dem naturstriber, men det ændrede vi på opfordring til faunastriber. Det er et variationsprojekt, ikke et naturgenopretningsprojekt", siger Jens Simonsen.

Hjælper bredt

Der er også hele diskussionen om, hvad der sker, når striberne bliver pløjet op efter bare et år - hvis insekter og bier har lagt æg i jorden.

På den måde kan striberne ende som de rene dødsfælder for insekterne, mener nogle biologer.

Men man kan aldrig ramme plet med det hele, mener Jens Simonsen.

"Der er fordele og ulemper ved alt. Vi opfordrer landmændene til at lade striberne ligge så længe som muligt - men dilemmaet er, at de jo gror til i græs".

Under alle omstændigheder er faunastriberne en god fødekilde for insekterne i planternes blomstringstid og de er et fint spisekammer for fuglene og for frøer og firben.

De danner desuden gode redesteder for hønsefuglenes kyllinger og de giver pattedyr som harer og hjortevildt et godt spisekammer over hele året.

Jens Simonsen vil fejre faunastribe-rekorden med en ’faunastribe-øl’, som Sagro har fået et lokalt mikrobryggeri til at brygge bl.a. på den frøblanding, som indgår i faunastriberne.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle