Fejl i udbetaling af landbrugsstøtte koster staten en halv milliard

I alt løber Landbrugsstyrelsens fejl i udbetalingen af støtte til de danske landmand op på en regning på over 500 millioner kroner.

Siden har der været fejl i den måde Landbrugsstyrelsen har beregnet EU-støtten til de danske landmænd, og det kommer til at koste den danske statskasse dyrt.

Fejlen har mellem 2015 og 2019 betydet at en række landmænd har fået udbetalt 287 mio. kr. for meget, mens andre har fået udbetalt 286 mio. kr. for lidt. Det skriver Avisen Danmark.

Da fejlen ligger hos Landbrugsstyrelsen, skal EU have en del af pengene tilbage. Styrelsen kan dog ikke kræve, at landmændene tilbagebetaler støtten, hvis de har fået for meget. Samtidig skylder styrelsen penge til de landmænd, der har fået for lidt. 

Dermed kommer fejlene til alt i alt at løbe op i regning til statskassen på 573 mio. kr.

"Det har jeg det virkelig skidt med. Det er en klokkeklar fejl. Vi er virkelig kede af det, og vi beklager rigtig meget, siger Landbrugsstyrelsens direktør", Jette Petersen til Avisen Danmark.

Helt konkret er det EU-kommissionen, der har påpeget, at Landbrugstyrelsen har beregnet betalingsrettighedernes værdi forkert mellem 2015 og 2019. I december skrev styrelsen, at nu var der styr på beregningerne, og at 2020-tallene var korrekte.

En problematik som Niels Peter Nørring fra L&F har påtalt.

"Helt generelt har der været mange udfordringer med hele betalingsrettighedssystemet, og det er ekstremt vigtigt, at der bliver rettet op på dette, så landmænd og konsulenter kan stole på de oplysninger, der er i systemet, både hvad angår værdier og antal rettigheder", har han tidligere udtalt til Landbrugsavisen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle