Fem gode råd til at bekæmpe skadedyr i korn

Tjek markerne for skadedyr, så angreb opdages i tide. Nogle skadedyr er lette at se, mens andre gemmer sig mere i afgrøderne. Du kan også følge udviklingen i registreringsnettet.

Afgrøderne iler afsted derude, og snart kommer skadedyrene. I vårsæd er der allerede set tidlige udbredte angreb af kornbladbiller.

I hvedeforsøg er opnået god effekt mod bladlus med nedsatte doseringer, mens der ikke er helt så gode muligheder i vårbyg. Det skyldes bladlusenes placering i bunden af vårbygafgrøden, hvor de er sværere at ramme end i hvedeaksene.

1. Bladlus

Mod bladlus anbefales omkring 50 pct. dosis i hvede og 75 pct. dosis i vårbyg ved overskridelse af de vejledende bekæmpelsestærskler, som er:

Vinterhvede og vårsæd frem til og med vs. 73 (tidlig mælkemodent stadium): 40 pct. angrebne strå hvis der ikke er behov for svampebekæmpelse. Og 25 pct. hvis der samtidig skal bekæmpes svampe.

Vinterhvede og vårsæd frem til og med vs. 75 (kerneindhold mælket og let grynet): 100 pct. angrebne strå. Et strå tælles som angrebet, blot der ses en enkelt bladlus.

I hvede er bladlus lette at se oppe i akset. I vårbyg og havre sidder de i bunden af afgrøden ved stråbasis over jordoverfladen. Især i vårbyg og havre er det vigtigt at opdage angreb tidligt for at få god effekt. Indret sprøjteteknikken efter bladlusenes placering i afgrøderne.

Betydende angreb af bladlus i vinterbyg, rug og triticale ses sjældent. Men bekæmpelsestærsklerne er som ovenfor.

2. Kornbladbiller

I visse år er kornbladbillens larve meget udbredt i vårbyg og havre.

I år er der fundet tidlige og udbredte angreb (biller og æg) i mange marker med vårbyg og havre. Gnavene er aflange og er helt eller kun delvis ædt igennem bladet.

Den vejledende bekæmpelsestærskel er 0,5-1,0 larve pr. strå. Evt. bekæmpelse skal rettes mod larverne - det er lettest, når de er små. Bekæmpelse er aktuel indtil fuld gennemskridning.

Betydende angreb i vintersæd er sjældne.

3. Kornjordlopper

I år er fundet angreb af den gulstribede kornjordloppe (1,5 mm) i nogle marker.

Den er oftest mindre udbredt end kornbladbiller, men gnaver også langsgående striber i bladene. Larverne gnaver senere ved stråbasis.

 

4. Hvedegalmyg

Flyvning af hvedegalmyg følges via feromonfælder i ca. 65 vinterhvedemarker i planteavlskonsulenternes registreringsnet. Følg fangsterne fra vs. 37 (faneblad synligt) på registreringsnettet fra primo til medio maj.

Man kan også selv sætte fælder op, hvis man har meget hvede. Husk også vårhvede, hvor der oftere er sammenfald mellem flyvning og et modtageligt udviklingstrin end i vinterhvede.

Fra England angives en bekæmpelsestærskel på 120 hvedegalmyg pr. fælde pr. dag i hvedens vs. 43-61. Evt. bekæmpelse skal rettes mod de voksne hvedegalmyg, før larverne søger ind til kerneanlæggene og forårsager skrumpne kerner.

Bekæmpelse er kun aktuel hvis galmyggene flyver i det korte tidsrum fra lige før begyndende skridning til begyndende blomstring (vs. 43-61). Risikoen er størst, hvis jorden er fugtig, og det er vindstille og lunt vejr omkring skridning. Hyppig hvededyrkning fremmer opformeringen. Kun Karate og Mavrik Vita er godkendt til bekæmpelse af hvedegalmyg.

Sorterne Sheriff, Kalmar, LG Skyscraper, KWS Firefly og RGT Universe er resistente - her er bekæmpelse ikke aktuel.

5. Trips

Lige før begyndende skridning af rug, triticale og vinterbyg skal de kontrolleres for angreb af trips (sidder under bladskederne). Senere ses larverne, der er 1-2 mm og hvide eller rødlige. Vurdér angrebsstyrken inde i marken, da angreb oftest er kraftigere i randen af marken.

Trips optræder i varmt vejr - ofte flest i rug og triticale. De skader ved at suge indvendigt på bladskederne, som kan blive brune. Angreb i aks er ikke særlig tabsvoldende.

Der kan kun opnås effekt mod trips ved bekæmpelse i vs. 45 - lige før begyndende skridning, når bladskederne begynder at åbne sig. Bekæmp kun ved mere end 0,5-1 trips pr. bladskede, da merudbytter for bekæmpelse ofte er lave.

Kilde: www.landbrugsinfo.dk - hvor du kan læse meget mere om skadedyr i korn.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.