Fem gode råd ved mistanke om toksiner i foderkornet
Angreb med Fusarium og lagersvampe er ikke ensbetydende med, at der efterfølgende er toksiner i kornet, men risikoen er der.

Af Kirsten Kyndesen, svine- og miljørådgiver, Bornholms Landbrug

Analyserne, som Seges har gennemført af høsten 2017, viser, at der er en generel lav forekomst at toksiner i kornet. Antallet af prøver har dog været relativt begrænset og viser kun det overordnede billede.

Sommeren 2017 bød på regn i nogle områder af landet i perioden, hvor kornet blomstrede, og der blevet set angreb af svampen Fusarium. I høsten kom der ligeledes en del regn og det gav en længere høstperiode og en forholdsvis våd høst.

Angreb med Fusarium og lager svampe er ikke ensbetydende med, at der efterfølgende er toksiner i kornet, men risikoen er der.

1. Grib ind hvis forstyrrelser i produktionen

Hvis der opleves forstyrrelser i produktionen, skal der gribes ind.

I soholdet drejer det sig specielt om reproduktionsforstyrrelser i form af en højere omløberprocent og en nedsat ydelse hos søerne i farestalden.

Men i soholdet kan der også ses andre symptomer som ukontrollable blødninger hos grisene efter kastration, der ikke kan findes andre forklaringer på end toksiner i foderet.

Hos slagtesvinene ses problemerne primært i form af ædevægring og nedsat daglig tilvækst.

2. Toksiner eller influenza?

Om der er tale om symptomer som følge af svampetoksiner i foderet, kan ikke altid siges med sikkerhed.

Influenza-sæsonen er ligeledes i fuld gang, og den kan ligeledes føre til ædevægring og omløberproblemer som følge af feber hos søerne.

Lave niveauer af toksiner trods våd høst 11. januar · 00:00

3. Symptomer ved fodring med nyt kornparti

Hvis symptomerne opstår efter ibrugtagning af et nyt kornparti, bør der være mistanke til svampetoksiner.

I givet fald skal der tages aktion ved at undgå en ensidig fodring med det pågældende korn. 

Der kan desuden suppleres med i blanding af toksinbinder i foderet. Iblanding af 1 kg toksinbinder pr. ton fuldfoder koster ca. 4 kr. pr. 100 kg fuldfoder.

4. opbevaring af korn

Hav fokus på det korn, du kommer i siloen i høst, og når der købes supplerende korn.

Der er en højere risiko for toksiner efter korn på ikke pløjede marker, og hvor majs har været forfrugt.

På grund af den våde høst og øget risiko for lagerskader skal man være opmærksom på, at det indkøbte korn har været opbevaret korrekt.

5. Særskilt silo med korn til søer

Hvis der rådes over flere siloer, vil det være fornuftigt med en særskilt silo til det bedste korn.

Så kan det anvendes til søerne, idet det er soholdet, der er mest følsomt overfor udsving i kornets kvalitet.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle