Fem store halmbrande i weekenden - mistanke om forbrydelse

Fem brande i halm har fundet sted i weekenden. Flere af dem undersøges for, om de er påsatte.

Der har været fem brande i lader med bigballer i weekenden, skriver Landtv.

To brande på Sjælland

Natten til søndag var der to brande på Sydsjælland, beretter TV Øst. Den ene blev anmeldt på Vejløvej syd for Næstved først på natten, og laden brændte ned. En times tid senere blev en brand i halmballer anmeldt på Størlingevej nær Tappernøje. Politiet undersøger, om de er påsatte. Der er kun 15-16 km mellem brandstederne, og der blev fundet friske hjulspor ved dem.

"Det er i sig selv påfaldende, at de to lader bryder i brand indenfor så kort tid. De ligger jo ikke langt fra hinanden," siger vagthavende Anders Mikkelsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV Øst.

Sønderjylland

I Sønder Hygum i Sønderjylland udbrændte en lade natten til søndag med flere hundrede bigballer, beretter TV Syd. Ejeren slog alarm. Politiets teknikere undersøger sagen.

Øst for Aalborg

Søndag eftermiddag brændte en stålhal på Vejrholm 61 i Øster Uttrup, som ligger øst for Aalborg. Det beretter Nordjyske Stiftstidende. Laden, der ligger adskilt fra resten af bedriften, var en femtedel fyldt.

Midtjylland

Afbrænding af haveaffald skabte fredag en brand i et halmlager ved Ejstrupholm ved Ikast. Det var vindretningen, der fik ilden til at udvikle sig, beretter TV Midt Vest.

Emneord

ulykke

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle