Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, har identificeret fem tiltag, som potentielt kan sænke landbrugets udledning af ammoniak og metan med op mod 12 procent til 2030.
På opfordring fra Miljø- og Fødevareministeriet har Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) ved Aarhus Universitet udarbejdet en rapport, som peger på de fem bedste tiltag for at sænke landbruget udledning af drivhusgasser, herunder ammoniak og metan.
DCA har dog ikke været helt alene om det, for ministeriet bad samtidig Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) ved Københavnsuniversitet (KU) om at regne på omkostningerne ved tiltagene.
I rapporten har DCA undersøgt og regnet på en række tiltag. Herefter har de så, i samarbejde med IFRO, udpeget de fem, som har det bedste potentiale på både miljø og økonomi.
”Vi har udvalgt de fem, som vi troede battede mest. Og så ud fra hvad økonomerne vurderede”, siger Jørgen Olesen, sektionsleder og professor ved DCA.
De fem tiltag
• Ændret fodring af kvæg og opdræt med kraftfoder, fedt og let fordøjeligt grovfoder
• Biogas, med og uden hyppig udslusning af gylle til lager eller køling af gylle i standen
• Forsuring af gylle i stalden
• Tilsætning af nitrifikationshæmmere til handelsgødning og husdyrgødning
• Udtagning af kulstofrige lavbundsjorde (organogene jorde) med eller uden ophør af dræning
Om tiltagene siger Jørgen Olesen, at de alle er veldokumenterede, og relativt nemme at implementere. For eksempel er der allerede flere, som køler og/eller forsurer gylle i stalden.
”Ligeledes vil det være rimelig billigt, men batte en del, at tage organogene jorde ud af produktionen”, siger han.
”Mange af disse jorde er jorde, som tidligere har været våde enge eller lidt moseagtige. Og så ligger de gerne tæt ved vandløb. De er ofte besværlige at dyrke, og giver ikke de bedste afkast, så derfor vil man relativt nemt og billigt kunne tage dem ud af produktionen, fjerne dræn og lade dem stå som vådområder”.
Jørgen Olesen tilføjer, at vi i Danmark allerede har en ret effektiv fodring, og at en yderligere omlægning derfor også vil betyde omlægning af, hvad der dyrkes.
Dette kan lede til, at man fjerner udledning et sted, og indsætter den et andet sted, så at sige.
Derfor understreger han, at de fem tiltag ikke skal ses om enkeltstående tiltag, men som en helhed.
reduktion på op til 12 procent
Det anslås, at de fem tiltag til sammen vil kunne spare 1,06 til 1,21 millioner ton CO2 ækvivalenter om året, i 2030.
CO2 ækvivalenter er en omregning af de nævnte gasser til CO2, således at klimaberegningerne har samme enhed.
Dét vil svare til en reduktion på mellem 10 og 12 procent af landbrugets udledninger af drivhusgasser.
Undersøgelsen er led i regeringens kommende miljøplan, og alle brancher og sektorer granskes, og de nødvendige ministerier inddrages.
