Fem urokkelige fortalere: Derfor er CO2-afgift det rette værktøj

LandbrugsAvisen har talt med fem organisationer om, hvorfor de bakker op om en CO2-afgift, der også skal gælde landbrugets biologiske processer.

Adm. direktør i Arla Foods, Peder Tuborgh, advarer mod en CO2-afgift på landbrugets biologiske processer, men mange organisationer er stadig fortalere for afgiften. Men hvorfor? LandbrugsAvisen har talt med flere af dem.

Tænketanken Kraka og Deloitte: CO2-afgift er det rette værktøj

Selv om en CO2-afgift kan ramme danske landmænd hårdt på deres forretning, er det alligevel det rette værktøj at tage i brug. Sådan lyder det fra tænketanken Krakas direktør, Peter Mogensen. Tænketanken har i samarbejde med Deloitte set nærmere på de nødvendige værktøjer i initiativet Small Great Nation.

- Kraka-Deloitte var blandt de første til at foreslå en CO2-afgift i 2020. Vi anbefalede, at landbruget også blev omfattet af afgiften, siger han og påpeger, at det vil være det billigste for samfundet.

Han medgiver, at det kan ramme danske landmænds forretning hårdt.

- Det skal man tænke ind i udformningen af en konkret afgiftsreform, siger han.

Peter Mogensen medgiver, at dansk landbrug mangler nødvendige virkemidler:

- Men hvis landmændene ved, at der kommer en afgift i fremtiden, giver det en tilskyndelse til at udvikle de nødvendige virkemidler. En anden del af løsningen er nok også en omlægning fra animalsk til mere vegetabilsk produktion, siger han.

Rådet for Grøn Omstilling: Problem, hvis vi venter

Det er muligt at indføre en CO2-afgift på landbrugets klimaeffekt, uden at det tager luften ud af dansk landbrug. Det er budskabet fra Rådet for Grøn Omstilling. Her medgiver seniorkonsulent Christian Ege, at en CO2-afgift kunne blive en udfordring for de mest konkurrenceudsatte dele af erhvervet.

- Derfor mener vi, at man her skal bruge en kombination af en produktafgift på de varer, der belaster klimaet – også de importerede varer – og en CO2-afgift på udledningerne. Jo mere konkurrenceudsat, jo større andel skal produktafgiften, som også gælder importerede varer, udgøre.

Dermed får udenlandske producenter ikke automatisk en fordel. Christian Ege mener heller ikke, at en dansk enegang vil være et problem.

- Det er også et problem, hvis vi bare venter. Vi ser fra andre brancher, at afgifter tvinger os til at effektivisere. Og der findes allerede virkemidler i dag – eksempelvis gylle-separering, mere biogas, udtagning af lavbundsjord – som ikke bliver brugt nok. En afgift vil øge incitamentet til at bruge dem, siger han.

Klimarådet: Billigste værktøj

En ensartet CO2-afgift er det billigste og mest effektive redskabet for at fremskynde reduktionen i udledningen af klimagasser

- Og det er vores kerneargument, lyder det fra Jette Bredahl, der er næstformand i Klimarådet.

For hvis landbruget friholdes, vil regningen blot ramme andre sektorer. Jette Bredahl medgiver, at der vil være en pris.

- Der er ingen tvivl om, at nogle vil få det svært med en CO2-afgift, og der skal politikerne på banen og sige noget om, hvordan de vil håndtere det, hvis de mener, at nogle rammes urimeligt, siger hun.

Næstformanden i Klimarådet frygter ikke, at klimaeffekten af en dansk afgift udhules af, at produktionen blot flytter til andre lande på grund af enegang med en dansk CO2-afgift.

- EU er på vej med skærpede målsætninger, og alle lande bliver pålagt reduktionsforpligtelser. Så hvis et andet land overtager dele af produktionen, må de så reducere andre steder. Vi mener, at en CO2-afgift, som gradvist indfases frem mod 2030, vil give alle de rette incitamenter til at investere i omstillingen.

Dansk Vegetarisk Forening: Samfundet må til lommerne

En CO2-afgift på dansk landbrug vil være en stor økonomisk udfordring for mange landmænd, og derfor må vi som samfund til lommerne.

Det medgiver Dansk Vegetarisk Forening.

- Det vil koste penge, og det skal vi sørge for politisk. Vi ser gerne ekstra finansiering, siger generalsekretær Rune-Christoffer Dragsdahl, der erkender, at det kan være en vanskelig opgave for den enkelte landmand at omstille sin produktion

Han mener til gengæld - modsat Peder Tuborgh - at virkemidlerne findes. For Dansk Vegetarisk Forening er virkemidlet færre husdyr og flere plantebaserede alternativer.

- Nogle i landbruget tror på, at vi kan optimere den eksisterende produktion og gøre den mere klimavenlig – og ja, her mangler virkemidler. Men vi tror grundlæggende ikke på, at vi kan optimere den nuværende produktion, siger han.

- Den type omstilling, vi tror på, handler om at omlægge til plantebaseret kost, og der kender vi virkemidlerne, siger han.

- Vi tror også stadig, der vil være et marked for animalske fødevarer, men det vil være højværdi og komme fra økologiske og fritgående dyr. Masseproduktionen vil uanset hvad blive udkonkurreret.

Greenpeace: Virkemidlet hedder færre husdyr

 

Virkemidlerne findes, og derfor vil en CO2-afgift på landbruget kombineret med en produktafgift på klimabelastende fødevarer som kød og mejeriprodukter være det eneste rigtige. Sådan lyder det fra Greenpeace.

- Arla har en meget anderledes vision for, hvilken omstilling der er brug for, end den vi har. Vi mener, at det oplagte virkemiddel er markant færre husdyr i Danmark. Hos Arla mener man, at vi blot skal fintune den animalske produktion, siger Kristine Clement, der er kampagneleder for landbrug, skov og natur hos Greenpeace.

Hun er ikke bange for, at produktionen rykker til udlandet.

- Vi ser, at andre lande i EU er gået i gang med at omstille deres landbrug til en mindre husdyrproduktion. I Holland vil man eksempelvis nedbringe husdyrproduktionen med 30 procent, siger hun.

Kampagnelederen fra Greenpeace medgiver, at det kan være en udfordring for danske landmænd at finansiere en så stor omstilling selv. Derfor skal det også være en samfundsopgave at bidrage til omstillingen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle