For femte måned i træk: Spansk griseproduktion går tilbage

Siden juni 2022 har den spanske griseproduktion været lavere end året før.

Europas vækstmotor, når det kommer til griseproduktion, har de seneste år været Spanien, som gang på gang har lagt yderligere afstand til Tyskland, som Europas største producent af grisekød.

Nu er spanierne ramt ind i længerevarende vækstproblemer, viser de seneste offentliggjorte tal fra EU's statistikbank Eurostat.

2022 forløb egentlig planmæssigt for spanierne med vækst i antallet af slagtninger, men i april faldt slagtningerne kraftigt til 4,22 millioner slagtninger mod 4,58 millioner slagtninger i april 2021.

I maj 2022 var vækstsporet for en stund genoprettet og foran slagteantallet året før med godt 117.000 slagtninger, men at alt ikke var, som det skulle være, blev understreget, da slagtetallet for juni blev offentliggjort.

I alt 4,48 millioner slagtninger blev det til i juni, men nu var slagtningerne 56.000 styk bagud i forhold til året før.

Mønstret har gentaget sig de følgende måneder, hvor der er slagtedata.

Juli 2022 var der 4,06 millioner slagtninger mod 4,48 millioner slagtninger i juli 2021.

I august 2022 blev registreret 4,46 millioner slagtninger mod 4,66 millioner slagtninger i august 2022.

Billedet gentog sig i september 2022 med 4,55 millioner slagtninger mod 5,01 millioner slagtninger året før, og endelig i oktober 2022 4,66 millioner slagtninger mod 4,86 millioner slagtninger i oktober 2021.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle