Filmer høsten fra oven - jeg er fascineret af det

Nicolai Sørensen kan ikke lade være med at filme høsten, og det begaver han landbrugsavisen.dk med.

Sidste år besluttede Nicolai Sørensen sig for at købe en drone, og siden er det gået stærkt. 

Han driver nu en lille virksomhed, hvor folk kontakter ham for at få luftfotos, ved siden af jobbet som teknisk supporter. 

- Alt bliver sjovere fra oven, for her kan man få alting med. Man ser jo mere på et dronefoto end et almindeligt billede, siger han og fortæller, at det er vigtigt for ham at sprede det gode budskab og historie, og netop dét, føler han at han kan med dronen. 

I denne ombæring har Nicolai Sørensen været forbi Langvang A/S og fange deres høst af almindeligt rajgræs. 

Du kan også deltage i Skyd Høsten med dine billeder og video her.

- Det er sguda skide hyggeligt at komme ud med dronen og filme. Jeg er fascineret af det, og så er høsten en god tid. Jeg får kun positive tilbagemeldinger, og udbytterne har beskedent sagt været okay, siger Nicolai Sørensen, der kan berette om at Langvang fik hele 2,4 ton råvare i rajgræsset. 

- Og han lagde ikke skjul på at det var ganske okay, griner den droneglade jyde. 
 

 

Men det er som antydet ikke kun Langvang, der har haft besøg af Nicolai Sørensen.

Også Lundhøj ved Borris er blevet fanget fra højden. Det blev vinterbyghøsten med bedriftens MF Delta 9280 med 30-fods skærebord som Nicolai Sørensen fangende på Lundhøj. Og her med 8,24 ton per hektar og 13,5 i vandprocent: 

 

Med de indsendte fotos deltager Nicolai Sørensen i konkurrencen Skyd Høsten Bedst.


Skyd Høsten er et samarbejde med Maykers.dk. Maykers har samlet over 200.000 produkter fra 200 forskellige forhandlere til landbrug på en samlet platform, så du nemt kan finde alt du skal bruge til dit landbrug. Opret en gratis konto og find alt til høsten allerede i dag.

Faktaboks

Skyd Høsten 2022 - Sådan gør du

Sådan deltager du:

Skyd Høsten Bedst:

  • Hovedpræmie: Høstfest til 25.000 kr.
  • Ugevindere: Gavekort til Maykers på 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Lodtrækning blandt alle indsendte billeder og videoer: Gavekort til Maykers på 5.000 kr.
  • Lodtrækning blandt alle indsendte billeder og videoer: 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Gris, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.749 kr.

Skyd Høsten Først:

  • Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et gavekort til Maykers på 800 kr.
  • Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner.
  • De resterende afgrøder, vi mangler at få indsendelser på, er: Hestebønner.

Emneord

video , Skyd Høsten 2022

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle