Finanslov: Regeringen vil fjerne forhadt afgift

Regeringen foreslår i finanslovforslaget at fjerne affaldsafgift, der rammer landmænd.

Der er afgiftslettelser på regeringens finanslovforslag, der blev offentliggjort i dag torsdag kl. 11. Regeringen foreslår bl.a. at afskaffe erhvervsaffaldsgebyret. 

Det er et gebyr, som kommunerne har hjemmel til at opkræve hos alle, der har et CVR-nummer. Ikke alle kommuner gør det, men nogle kommuner opkræver årligt 2.500 kr. uanset om landbrugene benytter genbrugspladser eller ej. 

Ellers er der tale om en blød finanslov, hvor regeringen deler milde gaver ud. Det centrale i i finanslovforslaget er flere penge til kernevelfærd.

Sammen med aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi mv. har regeringen prioriteret et læft af velfærden på i alt 4,2 mia. kr. i 2019. Det drjer sig blandt andet om flere penge til ældre, bedre forhold for udsatte børn i deres første 1.000 dage og bedre psykiatri. 

På finanslovforslaget er der også afsat én mia. kr. over de næste fire år til initiativer, der skal gøre Danmark grønnere ved at styrke vores miljø, klima og natur. Regeringen vil snart præsentere et klimaudspil, der vil sætte yderligere retning på den grønne omstilling. 

Endnu en mia. kr. går til at beskytte en del af den jyske vestkyst mod oversvømmelse frem mod 2024. Det er næsten en fordobling af kystbeskyttelsen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle