Finanslovsaftale: Udviste udlændinge skal sendes til øen Lindholm i Stege Bugt

DTU’s Veterinærinstitut på øen Lindholm i Stege Bugt skal nu være udrejsecenter for udviste udlændinge. Det har regeringen og Dansk Folkeparti aftalt i den nye finanlovsaftale.

Den lille ø Lindholm i Stege Bugt, som i mange år har været veterinært virusforskningsinstitut, skal fra 2019 være udrejsecenter for udviste udlændinge. Det fremgår af regeringens og Dansk Folkepartis nye aftale om finansloven.

Der er færgedrift til og fra øen, hvor det nye udrejsecenter skal ligge.

Mund og klovesyge

Lindholm har tidligere båret navne som Statens Veterinære Institut for Virusforskning samt Afdeling for Virologi.

Fra 1938 blev der fremstillet vaccine mod mund- og klovsyge på øen, hvor man i mange år har arbejdet med diagnosticering og forskning i virussygdomme, der vil kunne skade produktionen af husdyr i Danmark. Foruden mund- og klovsyge, gælder det bl.a. rabies, svinepest, og fremmede husdyrssygdomme.

Forskningsstationen blev i sin tid indrettet på øen specielt med henblik på at kunne hindre smittespredning.

I midten af 2018 sluttede DTU med at lave dyreforsøg på Lindholm, og i løbet af 2019 ventes alle aktiviteter flyttet til Danmarks Tekniske Universitet, Statens Seruminstitut og Københavns Universitet.

Fremover bliver det mennesker, der skal afsondres fra samfundet på øen Lindholm.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle