Finansminister: Alle landbrugets reduktioner kan ikke findes i efteråret

Regeringen vil ikke være med til at lukke landbrugsproduktion i klimaets navn, lyder det fra finansministeren.

Landbruget er et godt eksempel på, hvor kompliceret hele klimaproblematikken er.

Det siger finansminister Nicolai Wammen (S) til Berlingske i et interview, hvor han forklarer, at det ikke allerede i efteråret bliver muligt at finde alle landbrugets klimareduktioner.

"På kort sigt er dilemmaet set med mine øjne, at det simpelthen kun er muligt, hvis man lukker en stor del af produktionen ned med konsekvenser for titusindvis af danske arbejdspladser og uden at gøre noget for klimaet, fordi produktionen bare flytter til udlandet, hvor man ikke har samme tilgang til hverken klima, miljø eller dyrevelfærd", siger ministeren til Berlingske og tilføjer:

"Det er en rigtig dårlig idé, og det vil regeringen ikke være med til".

Udmeldingen har vakt både kritik og bekymring blandt støttepartierne.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle