Forsigtighed var skyld i, at politikerne ikke kunne hjælpe det tørkeramte landbrug så meget, som de gerne ville.
Det er ikke altid Folketinget, der bestemmer. EU og bureaukratiske regler spænder også ben for beslutninger.
Finansminister Kristian Jensen (V) havde to meget præcise forklaringer på, hvorfor tørkepakken til landbruget endte med 380 mio. kr. og ikke det dobbelte. Det fortalte han på LandbrugsMediernes vækstkonference fredag eftermiddag.
For det første var det et krav i forhandlingslokalet, at pengene skulle komme fra poster i 2018 budgettet, hvor de ikke var brugt.
”Jeg tror det har noget at gøre med, at der skal være valg senest 17. juni næste år. Så vil man ikke bruge penge, som nogen kunne sige skulle bruges til velstand. Det uheldige er, at så tager man dem fra et erhverv, der skal bidrage til velstand”, sagde Kristian Jensen.
For det andet var det et krav i forhandlingslokalet, at der skulle være garanti for, at tørkepakke kunne bestå prøven i EU’s statsstøtteudvalg.
”Vi ville gerne have tilbagebetalt jordskatten i år. Det kunne vi ikke. Hvis vi permanent fjernede jordskatten, er det ikke statsstøtte, men tilbagebetaler vi den et år er det statsstøtte”, forklarede Kristian Jensen.
Jura er ikke entydig
Sådan var den juridiske vurdering, men Kristian Jensen erkendte, at det ikke er givet at den var korrekt.
”Hvis det var sikkert, at det er ulovlig statsstøtte, behøvede man jo ikke domstole, så kunne man bare nøjes med at spørge en jurist. Man kan jo også spørge, hvem i alverden der skulle indklage os for EU-domstolen, hvis vi gjorde tilbagebetalte jordskatten i år og om domstolen overhovedet ville kalde det ulovlig statsstøtte, hvis det nåede så langt”, forklarede han.
Politisk vilje var der
Kristian Jensen var dog ikke klar til at melde ud, hvem i forhandlingslokalet, det var, som ikke var klar til at tage en chance.
”Den politiske vilje var der til at gøre mere, end vi kunne komme frem til, men lovgivningen er stærkt begrænset. Det er jeg ærgerlig over. Vi holder løbende øje med, hvordan det ser ud. Når vi kender de konkrete høstudbytter vil vi se, om der så er noget at gøre for at hjælpe landmænd igennem situationen”, sagde han.
Tjekker pantebrevsmodel
Han var dog glad for, at kunne fortælle om de forskellige tiltag, der er tilbage i tørkepakken, men også om de fremadrettede ambitioner. Bl.a. at man vil undersøge den såkaldte pantebrevsmodel. Den går ud på at man først beskatter fortjenesten på pantebreve ved salg af en landbrugsejendom, når man rent faktisk har fået pengene. Det kan fremme generationsskifte.
Bag tørkepakken står Regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.
