Finanssektor har hentet 100 mia. hos landmænd

Banker og realkreditinstitutter har massive indtægter fra landbruget, viser analyse fra Seges.

Banker og realkreditten har i de sidste ti år hentet enorme indtægter fra landbruget. Siden 2007 drejer det sig om mere end 100 mia. kr. Hvis man trækker tab og nedskrivninger fra, er indtægterne på mindst 72 mia. kr., som er det beløb, banker og realkreditinstitutter har til at dække omkostninger til administration, funding, kapitalkrav og afkast.

Det viser en analyse fra Seges, der har opgjort den finansielle sektors indtægter fra landbruget i perioden 2007-2016. Analysen vender op og ned på den gængse opfattelse af, at bankerne har tabt stort på landmændene under krisen. Ifølge opgørelsen fra Seges har bankerne tværtimod hentet mange milliarder i landbruget.

»Det er et meget stort beløb for et landbrugserhverv, hvor marginalerne er konkurreret i bund, og indtjeningen generelt set er lav«, siger erhvervsøkonomisk chef på Seges Klaus Kaiser og tilføjer:

»Det kan ikke udelukkes, at enkelte banker har haft et nettotab, men sektoren som helhed har utvivlsomt tjent pænt på landbruget«.

Uigennemsigtigt

Det er vigtigt at understrege, at analysen alene drejer sig om indtægterne og ikke indtjeningen. Klaus Kaiser understreger derfor også, at analysen ikke giver det fulde overblik over den finansielle sektors nettoindtjening på landbruget.

»Det er en af hovedpointerne i analysen. Der mangler nemlig gennemsigtighed i bidrags- og rentesatser«, siger Klaus Kaiser.

Konkret har Seges ikke tilstrækkeligt detaljerede regnskabsdata på alle betalinger. Dertil kommer at det ikke er muligt at finde data for den finansielle sektors omkostninger. Tab og nedskrivninger offentliggøres direkte af Finanstilsynet, mens det kun er kreditinstitutterne selv, der kender størrelsen af omkostninger i forbindelse med administration, funding, kapitalkrav og afkastkrav.

Endelig flyder en del af landbrugets betalinger frit mellem banker og realkredit, nogle gange, fordi de er i samme koncern, andre gange via såkaldte kick-back aftaler.

Seges’ analyse kommer lige efter, at lektor Johannes Raaballe fra Aarhus Universitet har påvist, at kapitalkravene ikke er en omkostning for banker og realkreditinstitutter. Det har ellers været en hyppig anvendt forklaring på, at bidragssatserne er steget, og at bankernes udlånsrenter ikke er fulgt med det generelle rentefald i markedet. Forklaringen er, at omkostningerne ved den ekstra kapitalbuffer samtidig betyder lavere risiko for konkurs og derfor modsvares af lavere afkastkrav fra investorerne.

Opfordring til åbenhed

»Analyserne fra Seges viser, at prissætningen i den finansielle sektor er uigennemsigtig«, siger Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer.

»Det er jo ikke sådan, at påstanden hænger i den tynde luft. Tværtimod. Også Aarhus Universitet og Konkurrencestyrelsen har fornyligt påpeget udfordringerne i sektoren. Det er ikke i orden, at landmænd ikke kan få at vide, hvad der ligger bag deres renter og bidragssatser, og hvad der skal til for at få dem lavere. Vi kan kun opfordre sektoren til at åbne op«, siger Martin Merrild.

Faktaboks

Fakta: Indtægter er ikke indtjening

  • Det er ikke muligt eksakt at opgøre nettoindtjeningen på landbrug. Opgørelsen fra Seges indeholder kun de indtægter og omkostninger, der er direkte dokumentation for.
  • I analysen opgøres den del af kreditinstitutternes indtægter fra landbruget, som direkte kan udledes af landbrugsvirksomhedernes regnskaber. Det drejer sig om renter, bidrag og visse låne-sagsomkostninger. 

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle