Find din egen gård på luftfotos fra 1954 - og sammenlign med 2013

Cowi stiller kort, der viser Danmark fra luften, til rådighed, så vi kan se tilbage i tiden.

Hvordan så gården ud i 1954? Og hvordan ser den så ud i nyere tid?

Det kan du nu få svar på, eftersom Cowi har lavet et stort, interaktivt kort over Danmark i 1954. Desuden kan du sammenligne med et kort fra 1993.

Kortet kan findes her. Ved at klikke ude i højre side, kan du nemt sammenligne 1954 med 2013; se evt. tredje billede oppe i toppen for at se, hvor du skal klikke.

OBS: Hvis du vil vise udviklingen ved din gård, så send os fotos og beskrivelser. Læs mere her.

Historien bag

Hele Danmark er gennemfotograferet fra luften i 1954 i et storstilet projekt, hvor der inden for 3 uger (6.- 29. maj) blev optaget ca. 43.000 billeder i målforhold 1:10.000. Det har ud over godt vejr krævet en stor indsats med mange fly for at gennemføre denne fotografering, skriver Cowi.

Fotograferingen er gennemført at US Air Force, og det har da også været den daværende højspændte politiske verdenssituation, der har motiveret, at man har gennemført dette store fotoprojekt i Danmark og en række andre lande.

Det kan vi så nyde godt af her i 2015.

Projektet blev afsluttet i 2012, bl.a. takket være en donation fra Augustinus Fonden. Kortværket er fremstillet ud fra kopier af de originale film, da det ikke har været muligt at få adgang til originalen. Billederne er naturligvis mærket af alderen, men det har været muligt at fremstille et detaljeret ortofoto i en opløsning, hvor en billedpixel svarer til 25 x 25 cm i marken.

Grundmaterialet til fremstilling af DDO1954 over Københavnsområdet og Bornholm er stillet vederlagsfrit til rådighed af Kort og Matrikelstyrelsen (KMS).

Billedmaterialet for resten af landet er hentet hjem fra Royal Air Forces' arkiver i England, i samarbejde med Det Kongelige Bibliotek.

En læser har gjort opmærksom på, at man også kan finde fotos ved Flyfotoarkivet.dk.

Faktaboks

Find kortet her.

Relaterede

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle