Finsk auktionshus udsætter minkauktion på grund af coronavirus

Det finske Saga Furs udsætter sin marts-auktion indtil april på grund af den kinesiske coronavirus.

Endnu et minkhus har udsat en auktion som følge af den kinesiske coronavirus.

Der er tale om Saga Furs, et finsk auktionshus tilhørende i Helsinki, der er det tredjestørste auktionshus, når der tales mink.  

Det er auktionshuset martsauktion, der bliver aflyst og udsat til april. 

"Vores kunders og medarbejders sundhed er en høj prioritet hos Saga Furs. Derfor har Saga Furs taget beslutningen om at udsætte martsauktionen", skriver selskabet på Saga Furs hjemmeside.

 Auktionen afholdes i stedet 1.-7. april.

Også Kopenhagen Fur besluttede i slutningen af januar at aflyse årets første minkauktion og dermed udskyde salget af to mio. skind til april.

Ifølge Ritzau er dødstallet for coronavirussen nu oppe på 1380, mens en opgørelse fra John Hopkins University i Baltimore i USA viser, at der på verdensplan er over 64.000 mennesker smittet.

Håbet er, at flere af de købestærke kunder fra Kina kan deltage, hvis man rykker auktionen, da kineserne i øjeblikket lever under strenge rejseforbud både nogle steder i Kina, men også til og fra landet.

"Ved at flytte auktionen til et senere tidspunkt, ønsker vi at sikre et bredt deltagelse og en stærk auktion ved at lade de kunder, der i øjeblikket er under rejsebegrænsninger, deltage i auktionen. Derudover ønsker vi at undgå de sundhedsmæssige farer, der er forbundet med store sammenkomster af mennesker på dette tidspunkt", skriver Saga Furs.

I 2019 solgte North American Fur Auctions (NAFA) og Saga Furs tilsammen 14,4 mio. minkskind, efter de to auktioner blev lagt sammen. Kopenhagen Fur solgte 26 mio. skind.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle