Fint besøg ved bigballerne: Stor storkeflok kom forbi

Midt under indpakningen af halm ved en bedrift nær Slagelse fik Simon Thomasen sig lidt af et særsyn.

En stor storkeflok spankulerede roligt rundt tirsdag og holdt 44-årige Simon Thomasen ved selskab, mens han var i marken.

Simon Thomasen er selv uddannet landmand og har egen gård med omkring 100 hektar planteavl, hvor han selv har presset egne halmballer. Men ind i mellem får Simon Thomasen tid til at hjælpe sin far, der driver maskinstation nær Tybjerg mellem Næstved og Ringsted.

Tirsdag var han derfor ude med en POMI Wrap 12, for at indpakke cirka 1000 bigballer hos en bedrift i nærheden, og hele dagen var storkeflokken på 10 - 15 dyr i marken med ham.

"Der var mange storke, og blandt dem var en helt sort stork. Den fik jeg desværre ikke et billede af, men det var en sjælden én", siger Simon Thomasen.

"Det var et større tilløbsstykke, der var i hvert fald mange biler, mens jeg kørte der, så der har nok været en del forbi", fortsætter han.


Simon Thomasen kører med en Hyundai hjullæsser. Man kan se noget af storkeflokken i baggrunden. Foto: Simon Thomasen

Virkede ikke bange

Billederne er taget hen mod aften, men storkene gik på marken og omkring halmstakken hele dagen. Simon Thomasen fortæller, at de overhovedet ikke virkede bange for maskinerne tæt på.

"De kom ret tæt på, som man kan se på det ene billede, hvor den går lige 20 meter væk fra halmstakken", siger han.

Ifølge Dansk Ornitologisk Forening ses der i sommerhalvåret årligt omkring 20 - 35 sorte storke i Danmark, ofte omstrejfende ikke-ynglende individer. 


Storkene kom ret tæt på og virkede ikke bange for maskinerne. Foto: Simon Thomasen

Med de indsendte fotos deltager Simon Thomasen i konkurrencen 'Skyd Høsten Bedst' .

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din høstsikkerhed og vær med i lodtrækningen om en super sej DJI Mavic Air drone til en værdi af 7850 kr.: www.landbrugsliv.dk

Faktaboks

Sådan gør du

Skyd høsten bedst:

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

Hver uge kåres en ugevinder, der vinder en skyd-høsten-lagkage. Alle disse billeder deltager i konkurrencen om hovedpræmien, der er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.

Blandt alle yderligere indsendere trækkes lod om en iPad WiFi 32GB til værdi 2.280 kr. samt 5 x 1 valgfrit årsabonnoment på Mark, Kvæg, Svin, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.114 kr.

Skyd bedste video:

Skyd bedste høstvideo og vind et GoPro Hero6 kamera, værdi 2.590 kr.

Du kan deltage i alle konkurrencerne her:

www.landbrugsavisen.dk/skyd-2019

Emneord

Skyd Høsten 2019

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle