Fire ejendomme evakueret: Markbrand bredte sig

Fire ejendomme er blevet evakueret efter en markbrand ved Ringsted begyndte at brede sig.

Der er opstået en markbrand vest for Ringsted mandag eftermiddag.

På en mark ved byen Torpet rykkede Midt- og Vestsjællands Politi ud til en kraftig brand, der truede med at brede sig. Derfor blev fire næreliggende ejendomme i området evakueret.

Beredskabet melder på Twitter, at branden blev slukket godt en lille time efter. 

Det var formentlig en gnist fra en mejetærsker, der var årsag til branden.

Til Tv2 Øst fortæller Midt- og Vestsjællands Politi, at branden var meget alvorlig:

"Det er en meget alvorlig brand. Meget mere alvorligt end en almindelig markbrand. Det er knastørt derude, og det går virkelig stærkt", siger Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Der er ikke meldinger om personskade, men to brandfolk er bragt til skadestuen til undersøgelse for røgforgiftning. 

Derudover der kun sket mindre skade på mejetærskeren, melder politiet.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle