Fire faglige øjne ser mere end to på mælkebedriften

Hvilken vej går drænene? Hvordan er strømmen ført rundt i bygningerne? Hvordan får vi lagt en ny linie overfor medarbejderne, så de kan se, at bedriften har skiftet ejer?

Christian Thorvaldsen har ikke svært ved at huske flere af de dilemmaer, han og Andreas Larson stod i, da de 3. august 2015 overtog en konkursramt mælkeproduktion ved Egtved. De første måneder efter overtagelsen var hårde, men allerede her kunne de profilere af, at de havde købt bedriften i fællesskab.

»Vi kunne uddelegere ansvar til hinanden og støtte hinanden i beslutningerne og udfordringerne. Havde jeg eksempelvis købt ejendommen på egen hånd, ville opstarten være langt hårdere og kræve flere kræfter udefra,« vurderer Christian Thorvaldsen.

Oprindeligt så han på ejendommen med 270 Jerseykøer plus opdræt på egen hånd, men uden opsparing anså kreditgiverne ham ikke for værende særlig interessant.

Men det vendte 180 grader, da banken blev koblet af konkursboet, og Andreas Larson, som selv gerne ville være mælkeproducent, tilbød at sætte sin underskrift ved siden af Christians på skødet.

En måned fra kreditmøde til nøgler i hånden

Fra de mødtes med kreditgiverne til de overtog nøglerne, gik der én måned.

Hvilken vej går drænene? Hvordan er strømmen ført rundt i bygningerne? Hvordan får vi lagt en ny linie overfor medarbejderne, så de kan se, at bedriften har skiftet ejer?

Christian Thorvaldsen har ikke svært ved at huske flere af de dilemmaer, han og Andreas Larson stod i, da de 3. august 2015 overtog en konkursramt mælkeproduktion ved Egtved. De første måneder efter overtagelsen var hårde, men allerede her kunne de profilere af, at de havde købt bedriften i fællesskab.

»Vi kunne uddelegere ansvar til hinanden og støtte hinanden i beslutningerne og udfordringerne. Havde jeg eksempelvis købt ejendommen på egen hånd, ville opstarten være langt hårdere og kræve flere kræfter udefra,« vurderer Christian Thorvaldsen.

Oprindeligt så han på ejendommen med 270 Jerseykøer plus opdræt på egen hånd, men uden opsparing anså kreditgiverne ham ikke for værende særlig interessant.

Men det vendte 180 grader, da banken blev koblet af konkursboet, og Andreas Larson, som selv gerne ville være mælkeproducent, tilbød at sætte sin underskrift ved siden af Christians på skødet.

Fra de mødtes med kreditgiverne til de overtog nøglerne, gik der én måned.

Høj grad af sparring

I dag snakker de meget lidt om, at de købte gården i fællesskab af nød. Fordelene ved at være to driftsledere vejer langt tungere end, at de eksempelvis ’kun’ skylder 14,5 millioner kroner hver i stedet for 29 millioner kroner på egen hånd.

»Ved at være to ejere har vi samlet kompetencer i ledelsen, som det ville være dyrt at tilkøbe sig i personale. Man får ikke mange ansatte til at lægge de timer i det her, som vi gør til den årsløn,« siger Christian Thorvaldsen.

De har ikke noteret fordelingen af ansvarsområderne ned, og de har endnu til gode at blive rygende uenige om en problemstilling.

»Men vi kender hinanden fra landbrugsskolen og har arbejdet på bedrifter som samarbejdende. Så vi vidste, hvad vi hver især stod for og interesserede sig for,« fortæller Andreas Larson.

Han står primært for reproduktion, pasning af kalve, vedligehold og betaling af regninger. Christian Thorvaldsen tager sig af produktionsplanlægning, fodring, budgetter og oplæring af medarbejdere.

De bor dør om dør i bedriftens stuehus og tager de faglige problemstillinger up front.

»Vi havde egentlig planlagt at etablere et gårdråd med øverste beslutningsmyndighed, men nu overvejer vi at etablere en slags erfa-gruppe med vores tidligere arbejdsgivere og kollegaer, som en til to gange årligt kan give os sparring og feedback på driftsledelsen,« fortæller Christian Thorvaldsen.

Mål: En god forretning

Siden overtagelsen i august 2015 har de udvidet besætningen med 70 køer og ændret i en række pasningsrutiner. Medarbejderstaben er også ændret til nu at omfatte ufaglærte flygtninge og en elev.

Andreas og Christian lagde selv fem-års budgetter forud for overtagelsen, og det centrale mål med bedriften ved Egtved er at skabe en god forretning. Omsat til målbare tal er det et afkast på 10 procent af den investerede sum, når alle regninger er betalt, og makkerparret har fået løn. Afkastet skal dække afdrag, afskrivninger og konsolidering.

At nå dertil kræver blandt andet, at det budgetterede nulpunkt på 2,30 kr. pr. kg for 2017 sænkes til to kroner og gerne lavere og, at ko-dødeligheden falder fra de nuværende seks procent.

Yderligere udvidelser af besætningen er også lagt i budgettet, og en miljøscreening før overtagelsen viste et foreløbigt potentiale til 500 køer på bedriften. Ændres alt disponibel plads i de bestående rammer, kan besætningen dog udvides til 700 køer, hvis opdrættet udliciteres.

Partnerskab på marken

I bestræbelserne på at skabe den bedste forretning har makkerparret også valgt at udlicitere alt markarbejde til maskinstationen. De betaler en fast pris pr. FE, og alt foder vejes på en brovægt, som de har investeret i.

»Vi kan ikke dyrke grovfoderet så billigt, og maskinstationen kan stadig tjene på det. Det er vist det, man kan kalde en god aftale,« siger Christian Thorvaldsen.

Ufaglært arbejdskraft

Ved at have to ejere/ledere er det af mindre betydning at have fodermestre eller faglærte medhjælpere, mener Christian Thorvaldsen og Andreas Larson.

For tiden beskæftiger de to flygtninge (den tredje starter 1. februar), en skoledreng på fuld tid samt en weekendafløser. De to flygtninge blev oprindeligt ansat til byggeopgaver sammen med en alt-mulig-mand, men de er nu ansat som medhjælpere i stalden.

3 veje til fælles-køb

Et Aps giver flest fordele

Andreas Larson og Christian Thorvaldsen har valgt at indgå et selskab, L&T Agro Aps, da aps-ejerformen gør det lettere at afhænde bedriften igen, når eller hvis det fælles ejerskab ikke skal fortsætte.

Ulempen ved aps er, at de ikke kan trække eventuelle underskud fra.

Makkerparret har fået juridisk bistand af advokater til at oprette aps’et samt de to holdingselskaber, som de hver især har oprettet bag aps’et.

Overvej fælleskøb ved konkursboer

Skal man overtage familiebedriften, hvor alt er kendt på forhånd, er et fælleskøb med en kompagnon måske ikke det mest oplagte. Men Christian Thorvaldsen og Andreas Larson vil anbefale fælleskøbet til de, som overvejer at overtage en konkursramt bedrift.

De har selv høstet adskillige fordele ved, at den ene kunne tage sig af uforudsete hændelser både i administration såvel som på bedriften, imens den anden kunne fortsætte den daglige drift. Meget skal ofte løbes i gang på en konkurs bedrift, og her har det sine fordele at have en kompagnon at støtte sig op af og til at give motivation.

Overvej dine kampe

Uanset alle gode intentioner om det modsatte så opstår der uenigheder i et makkerskab. Her er Christian og Andreas’ klare råd, at man vælger sine kampe med omhu og søger kompromis.

»Vi har ikke været rygende uenige om noget, men vi ved godt, hvad der betyder noget for den anden, og så handler det om at give og tage samt at tage tingene up front, så frustrationerne ikke hober sig op,« mener Christian Thorvaldsen.

Artiklen blev første gang publiceret i Magasinet Kvæg, januar 2017.