Fire gode råd til at lægge en grovfoderplan
Det er et godt tidspunkt nu at lægge en grovfoderplan for sommerens høst og det næste års fodring - eller måske endda de næste halvandet års fodring.

Af Maike Brask, rådgiver, ØkologiRådgivning Danmark

For de fleste har vinterfodringen efter tørken i 2018 lige kunnet hænge sammen. Nu har vi brug for en tidlig vækstsæson og gode udbytter.

Det er et godt tidspunkt nu at lægge en grovfoderplan for sommerens høst og det næste års fodring – eller måske endda de næste halvandet års fodring, hvis foderbeholdningerne fremadrettet skal række helt til indbinding året efter.

1. Find markens udbyttepotentiale

Udfordringen i år er dels at beholdningerne er små på grund af den dårlige høst i 2018, dels at det er udlægsmarker, som har været hårdt ramt af tørken, således at der mangler første års græsmarker med højt udbytte i nogle markplaner.

Derfor er det en god idé at gå en tur over markerne og vurder deres tilstand, kløverandel, markernes tæthed, ukrudt osv.

Derfra kan man give et fornuftig bud for markens udbyttepotentiale.

2. Find besætningens behov

Alt efter ydelse bruger en malkeko inkl. opdræt omkring 6.500 FEN om året. Her skal der regnes lidt til, hvis ydelsen er høj, eller hvis der er andre dyr på bedriften, fx hvis man selv feder tyrekalve. Omvendt skal der regnes lidt fra, hvis man kører med reduceret opdræt.

En prognose i DMS kan hjælpe med at finde det rigtige antal dyr. Tilsvarende skal behovet ganges op med 1,25 eller 1,5, hvis man gerne vil have foder til 15 eller 18 måneder.

3. Hav fokus på kvalitet

Efter nogle meget opslidende perioder i 2018, hvor situationen har set nærmest håbløst ud i forhold til  grovfoder, har det fået meget høj prioritet at få opbygget grovfoderlager. Det er dog meget usandsynligt, at 2018 kommer til at gentage sig.

Læg en plan nu - sådan får du mest muligt græs i køerne i maj og juniKvæg 7. marts · 10:58

Der skal fortsat være meget fokus på kvalitet.

I første slæt har fordøjeligheden været stigende over de sidste år. I 2018 lå landsgennemsnittet for 1. slæt økologisk kløvergræs på 79,2 procent. Undersøgelser viser at træerne vokser ikke i himlen – der er et optimum mellem 80-82 procent fordøjelighed af organisk stof.

Høster man græsset på et endnu tidligere tidspunkt, således at fordøjeligheden ligger over 82 procent, så viser både forsøg og erfaring i praksis, at hverken ydelse eller foderoptagelsen stiger yderligere, men tværtimod har en tendens for at falde. Derfor er det nærmere i de senere slæt, vi kan se potentiale for bedre fordøjelighed. 

Selv om det kan være svært, så kan der godt hentes bedre kvalitet ved at holde fokus hele sæson. De første fire slæt skal helst tages med fire ugers mellemrum, og rettidighed er lige så vigtigt for 3. og 4. slæt.

4. Pas marken godt senere på sæsonen

Det er vigtigt at passe sine græsmarker senere hen på sæson. Afpuds og vraggræs fra afgræsningsmarker skal fjernes, men det skal ikke sammenensileres med græsensilage som er tiltænkt køerne.

Kløverandelen er vigtig. Kløver er motoren i den økologiske sædskifte og sørger for at der er kvælstof til andre afgrøder. Samtidig øger kløver proteinprocenten i græsensilagen.

Protein er næringsstoffet, som er dyrt at købe ind som kraftfoder. For det meste regner vi udbytte i FEN pr. ha og tager dermed højde for mængden og energiindhold i ensilagen. Hvis man kan hæve proteinindholdet med 1 procent for alle slæt ved en udbytte på 9.000 kg TS, så svarer det til 90 kg råprotein  - eller det der svarer til 300 kg 30 procent C-blanding pr. hektar.
 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.