Fire medarbejdere smittet med corona på Danish Crown slagteri i Tyskland

Danish Crowns slagteri i Essen ved Oldenburg i Tyskland er blevet ramt af corona-smitte hos fire medarbejdere.

Danish Crowns slagteri i Essen ved Oldenburg i Tyskland er for første gang ramt af Corona-smitte. Fire medarbejdere er blevet testet positive. De tre af disse er netop kommet tilbage efter ferie, mens den sidste er nyansat.

Det skriver Danish Crown i en pressemeddelelse.

Siden midten af maj er 20 procent af medarbejderne på slagteriet i Essen hver uge blevet testet, og indtil denne uge har de 300 ugentlige tests været negative.

Mandag blev en gruppe på omkring 60 personer testet. Det var en gruppe af nyansatte medarbejdere og medarbejdere, der er kommet tilbage fra ferie. Testene viste at tre medarbejdere er testet positive for corona. 

Samtidig blev en nyansat, som endnu ikke har været på arbejde på slagteriet, testet positiv.

"Alle fire medarbejdere er nu i karantæne, og sammen med myndighederne har vi kortlagt, hvem de har været i kontakt med. På den baggrund er yderligere 12 personer sendt i karantæne. Det er en træls situation, men det viser hvor vigtigt det er at være forsigtige, når medarbejderne har været væk fra arbejdspladsen", siger Søren F. Eriksen, Der er CEO for Danish Crown Pork.

Den ene af de medarbejdere, der er testet positiv, blev også testet for en uge siden inden han tog på en forlænget weekenden. På det tidspunkt var testen negativ. Den information har Danish Crown givet videre til myndighederne, så de kan arbejde målrettet med opsporing af kilden til smitten.

Forsøger at tage forholdsregler

Danish Crown oplyser, at man løbende arbejder med at sikre medarbejderne bedst muligt mod spredning af corona-smitte. Siden midten af marts er medarbejderes temperatur blevet målt hver dag, når de møder på arbejde. 

Derudover er der indført en række tiltag, skriver slagteriet. Blandt andet er der forskudt mødetid, for at sikre afstanden i omklædningsrummene og dele af produktionen er omlagt, så der er større afstand mellem medarbejderne.

På de pladser, hvor der er under 1,5 meter mellem medarbejderne, arbejder alle med mundbind.

"Her til morgen har vi testet 350 medarbejdere, som arbejder i de to afdelinger, hvor de tre smittede arbejdede. Samtidig vil vi i de kommende uger hver dag teste en del af medarbejderne på slagteriet for at sikre os bedst muligt mod yderligere smittespredning", siger Søren F. Eriksen.

Emneord

Top2

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle