Fieldsense har fået opbygget et tæt bælte af vejrstationer rundt omkring på danske landmænds marker og et bælte fra Nordtyskland, Sverige og op i Finland.
Det er et spændende kort, som danske Fieldsense har placeret på deres hjemmeside.
I et bælte startende fra Nordtyskland over Danmark, dele af Sverige og op til Finland og Baltikum går prikkerne med de enkelte vejrstationer, som firmaet har leveret til landmænd i ind- og udland. De står på landmænds marker, næsten som et samlet bælte over denne del af Nordeuropa. I dag er der omkring 1.300 vejrstationer fra den danske udbyder ude på markedet.
For få år siden var Fieldsense en lille start-up med enkelte ansatte og en vision om at få vejrstationen, vejrdata og satellitfotos af landmandens marker ud og flyve som nye redskaber til landmandens værktøjskasse til præcisionslandbrug.
Her i 2021 forventer Fieldsense at nå nye milepæle med sine etablerede produkter og 15 ansatte til at eksekvere i det daglige arbejde.
”Jeg har et håb om, at vi kan ramme de 1.800-2.000 vejrstationer. Så har vi gjort det godt nok”, siger salgsdirektør Henrik Brandt i et onlinemøde med LandbrugsAvisen.
Han kom selv til Fieldsense lige, da coronakrisen ankom for et år siden. Den har naturligvis også ændret betingelserne for, hvordan man kommer ud og sælger et nyt produkt til landmændene i og uden for Danmarks grænser. Et produkt som de i modsætning til en plov eller harve ikke kender til fingerspidserne på forhånd.
”Normalt tager man først ud og viser produktet frem på messer og markvandring, men det har der jo ikke været så meget af. Vi har arbejdet meget med at lave en masse videoer til facebook, så landmændene kan kigge der, når de sidder og keder sig ude på traktoren”, siger salgsdirektøren med et smil og understreger, at det giver en ny viden, når man starter dialogen med potentielle kunder.
Ud i Europa med Danish Agro
Forrige år købte en af Europas største grovvarevirksomheder, Danish Agro, sig ind som en af virksomhedens aktionærer. Ejerskabet betyder samtidig, at Danish Agro er en tæt samarbejdspartner, som hjælper til med forhandlernet via koncernens mange selskaber omkring Østersøen. Både grovvareafdelingens salgsfolk og maskinforretningerne i maskindivisionen bruges som brohoved til markederne.
Eks. blev det sidste år en bonus for købere af store Claas-mejetærskere, at de fik en vejrstation og abonnement med fra Fieldsense.
”Det blev omkring 100 mejetærskere. Det har været en ret succesfuld kampagne”, fortæller Henrik Brandt.
En af stifterne, John Smedegaard, er fortsat med på rejsen som selskabets adm. direktør. Han melder om fortsat fokus på vækst og etablering i markederne.
De sidste års regnskaber har budt på million-underskud begrundet i planen om at investere i at vokse i hurtigt nok tempo. Om Fieldsense snart laver breakeven kan han ikke kommentere direkte på al den stund, at 2020-regnskabet stadig mangler at blive konfirmeret blandt ejerne på en generalforsamling.
”Jeg kan ikke udtale mig om tallene endnu, men vi investerer stadig rigtig meget for at nå vores mål og er stadig i en vækstfase, hvor vi er på vej”, siger han.
Forløber jeres udvikling sig så som jeres mål siger, at den skal?
”Ja, vi lever op til ambitionerne og målene om at udbrede vores produkter og gå ind i nye lande. Vi er i gang i Baltikum og er også i gang i England sammen med nogle testpartnere der. Men det kræver også rigtig meget at gå i gang i de enkelte lande”, siger han og bliver suppleret af Henrik Brandt.
”Forholdene er forskellige. Når du står i Finland, så må man leve af den sol, der nu er og suge alt ud af den. Der kan du ikke have samme guidelines for, at du venter til at så i en vis temperatur, hvis du skal nå det. Vi er også begyndt i Norge, hvor der er rigtig meget forskelligt mikroklima mellem fjeldene. Det giver rigtig god mening med vores produkt, men det skal også tilpasses det forskellige landes klima og landbrug”, siger Henrik Brandt.
Fieldsense har tidligere proklameret, at man er på vej at tilbyde landbrugets egen vejrudsigt baseret på data fra netværket af vejrstationer, der så skal forædles videre af egen meteorolog.
”Vi arbejder stadig på sagen, og forventer, at det kommer i løbet af i år”, siger John Smedegaard.
