Firstfarms gennemfører køb af flere tusinde hektar i Rumænien

Firstfarms har gennemført køb af rumænsk selskab med over 2.000 hektar landbrugsjord.

Firstfarms har annonceret, at det danskejede storlandbrug har gennemført et køb af 2.430 hektar landbrugsjord i Rumænien. Jorden er pt. bortforpagtet.

Købet bliver betalt betalt med aktier for 75 mio. kr. i Firstfarms, og efter købet opjusterer Firstfarms sine forventninger for året med 15 mio. kr.

Det fremgår af en meddelelse til fondsbørsen.

Allerede i januar blev der lavet et såkaldt 'letter of intent', altså en aftale om et køb af holdingselskabet AIC A/S, der ejer det rumænske selskab AISM Srl.

ser stort potentiale

Det rumænske selskab ejer udover de mange hektar et moderne siloanlæg med 6.000 tons lagerkapacitet, fodermølle samt lager- og administrationsfaciliteter.

Ifølge fondsbørsmeddelelsen er jorden beliggende i et meget frugtbart område af Rumænien med potentiale for høje udbytter. 

"Vi ser et stort potentiale i udviklingen af AISM og vil bruge den kommende periode til at vurdere de forskellige muligheder og prioritere indsatsen”, siger adm. direktør i FirstFarms, Anders H. Nørgaard

Holdingselskabet, som sælger jorden, AIC, er ejet af lensgreve Bendt Hannibal Tido Wedell, Anders Kirk Johansen og godsejer Ulrik Theophil Jørgensen.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle