Betalt indhold af Buchtrup Agro

Fjerde generation i familiefirmaet: - Vi leverer hele pakken

Buchtrup Agro er ekspert i sejlskærebord og selvkørende skårlæggere fra den canadiske gigant MacDon, og der er altid en servicepakke med i prisen.

- Det er ikke helt løgn, når vi siger, vi er dansk mester i skærebord til mejetærskere. Vi samler, monterer og servicerer skærebord mange hundrede timer om året - det er nu en gang det, vi har valgt at være eksperter i.

Ordene kommer fra Michael Buchtrup, fjerde generation i familiefirmaet Buchtrup Agro. Det 120 år gamle firma har i næsten 40 år importeret selvkørende skårlæggere fra den canadiske gigant MacDon, og for små 14 år siden blev det udvidet med sejlskærebord fra samme virksomhed.

Siden er det gået stærkt. Over 200 danske landmænd har skiftet det traditionelle skærebord ud med et sejlskærebord fra MacDon. Salget er steget år for år - alene i sidste sæson er der solgt 40 skæreborde, svarende til cirka hver femte nye mejetærsker.

- Vi har monteret på alle typer mejetærskere – både mekanik og teknik fungerer til alle mærker, siger Michael Buchtrup.

Seges’ blå stempel

Når stadig flere landmænd skifter det eksisterende skærebord ud med et sejlskærebord, er forklaringen rimelig enkel: Et sejlskærebord øger kapaciteten og mindsker spildet i høst. Det viser en uafhængig analyse fra Seges. Især i svære høstår og i frøavlen er fordelen markant.

Det handler om service

Med mere end 200 solgte skærebord har Michael Buchtrups team opnået en helt unik ekspertise, ikke mindst fordi man konsekvent følger med helt ud i marken. 

- Vi kører ikke, før tingene virker, som han siger.

- Vi samler og monterer skærebordet her i Tjele, men leverer altid direkte ude hos landmanden.

- Når skærebordet bliver leveret, insisterer vi på, at mejetærsker-piloten er med, så han kan blive sat ordentlig ind i det. Vi vender tilbage i starten af høsten, og sidder med i kabinen for at dele ud af tips og tricks. Det er derudover næsten altid vores folk, der står for vintervedligeholdelsen, og er der noget, der driller, kan landmanden bare ringe – vores telefon er altid åben. Man kunne sige, at vi ikke sælger et skærebord, men derimod en hel pakke, der giver en bedre og sikrere høst.

BUCHTRUP AGRO er en familieejet virksomhed med 120 år bag sig.
Foto: Buchtrup Agro

Fjerde generation

Michael Buchtrup er som nævnt fjerde generation i forretningen, der kan føre sin historie tilbage til slutningen af 1800-tallet. Han er uddannet landmand og maskintekniker. Før han i 2008 vendte hjem for at tage over efter faderen, var han i otte år som eksportchef med til at opbygge Samson Agros internationale position. Måske er der endda en femte generation på vej – begge sønner hjælper med vedligehold og service på lageret i den travleste høsttid.

Det var også i 2008, Michael Buchtrup på Agritechnica første gang så, at MacDons sejlskærebord nu var så udviklet, at det også passer til europæiske forhold. En aftale blev indgået, og året efter havnede de to første MacDon sejlskærebord hos danske landmænd.

Ti år senere var virksomheden vokset ud af de eksisterende rammer, og flyttede til nye lokaler i Tjele. Det giver bedre faciliteter til at samle maskinerne, og gør det muligt at have hele skærebord liggende parat, hvis en kunde skulle melde sig. Og ikke mindst gav det plads til et omfattende reservedelslager.

Største reservedelslager

- Det er fuldstændig afgørende, at vi hurtigt og effektivt kan levere reservedelene, når tingene går i stykker midt i høsttiden, siger Michael Buchtrup.

 - Ingen kan vente på at få sendt tingene fra fabrikken i Canada, og vi har opbygget det største lager af MacDon i hele Nordeuropa.

- Ja, vi har sågar oplevet, at MacDons eget hovedlager i Holland må trække på os, fordi vores lager er mere komplet. Vi kan levere og montere over hele Skandinavien fra dag til dag.

For yderligere at sikre, at kunderne hurtigt kan få de nødvendige reservedele, har Buchtrup Agro nu også etableret lager på Sjælland.

- Vi har rigtig mange kunder i ØstDanmark og Skåne, som vi nu kan servicere med få timers varsel, siger Michael Buchtrup.

Udvider forretningen – men MacDon er stadig vigtigst

De senere år har Michael Buchtrup udvidet forretningen med rotorklippere fra Schulte, en sneglevogn fra Perad og samlevogne til både rundballer og bigballer fra Anderson Group.

Men det ændrer ikke på, at sejlskærebordet og skårlæggeren fra MacDon er de suverænt største produkter, og sådan skal det blive ved med at være.

- Vi vil hellere opbygge unik kompetence på få områder, end brede os til maskiner, hvor vi ikke kan tilbyde en komplet service, siger Michael Buchtrup.

- Det er afgørende for landmanden at blive serviceret af teknikere, der kender deres produkter ud og ind – og det har vi det helt ærligt også bedst med selv. Vi skulle jo også gerne være her om 130 år.

Faktaboks

Lidt om historien:

BUCHTRUP AGRO er en familieejet virksomhed med 120 år bag sig. Grundlæggeren var landmanden H. Th. Buchtrup, der opfandt firmaets første produkt: En kombineret vægt- og læsserampe.

Herefter voksede virksomheden i både maskiner og opgaveomfang, og i dag er det fjerde generation, Michael Buchtrup, der står for den daglige drift. Michael er uddannet landmand og landbrugstekniker og var inden overtagelsen i Buchtrup Agro ansat otte år som eksportchef i en anden virksomhed.

BUCHTRUP AGRO har stor ekspertise inden for:

  • MacDon skårlæggere, mejetærskerskæreborde og Rackup
  • Shelbourne Reynolds stripperborde og bælte-pickup
  • Universal grenknusere og buskryddere
  • Soucy Track larvebånd til standardtraktorer og mejetærskere
  • Schulte rotorklippere
  • Anderson Group, biobaler og skovvogne
  • Derudover leveringsdygtige i et væld af originale remme, bånd og gummisejl til de mest gængse maskiner på markedet
  • Se mere på buchtrup-agro.dk

Emneord

sponsoreret , Buchtrup , skærebord , sejlskære , maskiner , høst , macdon , reservedele

Fra samme annoncør

Forsiden lige nu