Dyrenes Beskyttelse angriber i ny kampagne forholdene for traditionelle slagtekyllinger. L&F Fjerkræ afviser kritikken og påpeger, at dyrevelfærd er i centrum og kun er blevet bedre gennem mange år.
Dyrenes Beskyttelse ruller i disse dage en ny kampagne ud på blandt andet Facebook, der skal gøre forbrugerne opmærksomme på velfærden hos traditionelle slagtekyllinger, som ifølge organisationen er 98 procent af danske slagtekyllinger.
Under sloganet "Gør industrikyllinger til frikyllinger" viser organisationen en kylling, der er animeret til at se træt ud, for det er netop søvn og kunstig døgnrytme, der er øverst blandt kritikpunkterne.
Kyllingerne går i mørke seks timer i døgnet, hvoraf de fire skal være i træk, og det mener Dyrenes Beskyttelse er for lidt.
"vi er foran på alle områder"
Martin Hjort Jensen, formand for L&F Fjerkræ, afviser kritikken og forholder sig til lovgivningen.
"Jeg lytter selvfølgelig til kritikken, men jeg hæfter mig også ved, at vi følger en lovgivning på området, som man selvfølgelig ikke har grebet ud af blå luft", siger han og fortsætter:
"Jeg forstår ikke helt, at man slår ned på det her hjørne af produktionen og dæmoniserer døgnrytmen, når vi danske fjerkræproducenter er syvmileskridt foran andre, når det kommer til klimaaftryk, anbitiokaforbrug, mindskning af risiko på salmonella og dyrevelfærd generelt".
"Dyrevelfærden er nødt til at være i orden, for ellers koster det på bundlinjen. Der bliver mere sygdom og død i besætningen, og det går selvfølgelig ikke".
der findes produkter til alle
Generelt er formanden tilfreds med måden, man producerer kyllinger på i Danmark, og han mener, at Dyrenes Beskyttelse sparker en åben dør ind.
"Jeg kan stå inde for og er stolt af den danske kyllingeproduktion, og jeg er især stolt af den diversitet, der findes i mine kollegers produktion. Jeg mener, at de (Dyrenes Beskyttelse, red.) sparker en åben dør ind, for der bliver rent faktisk produceret et produkt, som de kan stå inde for", siger Martin Hjort Jensen.
I sidste ende vil det altid være forbrugeren, der bestemmer, og det er vigtigt, at der er et produkt, som alle har råd til at købe, lyder det.
"Vi kan og vil producere det, som folk vil købe. Det gælder for hele landbruget. Men det er ikke alle, der har råd til at købe "premium-produkter", og så er jeg glad for, at vi kan producere et produkt af høj kvalitet alligevel", siger Martin Hjort Jensen.
kyllinger kan ikke sammenlignes
En del af Dyrenes Beskyttelses kampagne slår sig på, at hastigheden for at opnå slagtevægten hos kyllingerne er blevet øget gennem årene, og det er dårlig dyrevelfærd, mener organisationen.
Men det er en forsimpling, der ikke holder, ifølge Martin Hjort Jensen:
"Den kylling, man producerede dengang, er helt anderledes i dag, og det er forsimplet at sætte lighedstegn mellem de to ting. Igennem de sidste mange år har vi haft fokus på at forbedre klimaet i stalden, forholdene for kyllingernes fødder, ammoniakbelastning osv.", siger han og fortsætter:
"Dyrevelfærden er kun gået én vej, og det er op".
