Fjerkræproducent truer Fødevarestyrelsen med at gå til EU-Kommissionen

Forbrugerne bliver vildledt, når Fødevarestyrelsen siger, at danske æg er mere sikre end udenlandske, mener Gråsten Fjerkræ. Virksomheden truer med at bringe sagen videre til EU-Kommissionen

Er danske æg mere sikre end udenlandske æg når det gælder risikoen for salmonella?

Det mener Fødevarestyrelsen ifølge et notat fra Miljø- og Fødevareministeriet. Det har fået fjerkræsproducenten Gråsten Fjerkræ til at reagere, skriver Altinget.

"Du må ikke gå ud og fortælle, at dine æg er bedre end naboens æg, hvis ikke det stemmer. Og jeg mener ikke, at de kan dokumentere det her, men at de fejlvejleder forbrugerne," siger bestyrelsesformand Gunder P. Jensen til mediet. Han frygter, at sagen vil danne præcedens.

I et åbenbrev beskylder producenten Miljø- og Fødevareministeriet for vildledende markedsføring, og hvis ikke ministeriet melder ud, at det ikke holder stik, vil Gråsten Fjerkræ bringe sagen til "EU-Kommissionens vurdering og afgørelse".

Det har ikke været muligt at få en kommentar til anklagen fra Fødevarestyrelsen, skriver mediet.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle