Fjerkræproducenter holder vejret

- Med den pris er der stadig penge til producenten, men skal vi have de fulde afskrivninger ind på nybygninger er det for lidt, siger kontorchef i De Danske Fjerkræraad, Christian Terkildsen.

Krisen i Rusland og fjernøstlige lande, som Taiwan, Malaysia og Indonesien har ikke i sig selv den store effekt på dansk eksport af fjerkræ. Men USA, Brasilien og Europas største fjerkræproducent, Frankrig, har tradition for stor eksport til de kriseramte lande. De forsøger nu at afsætte overskudsproduktionen der, hvor de danske fjerkræ- producenter det sidste halvanden år har hentet en støt vækst i eksporten og indtjeningen. USA og Brasilien er blevet hjulpet godt på vej af en faldende kurs på US dollars og fald i foderpriser.

 

1998 begyndte ellers som et godt år for danske fjerkræproducenter.

Fjerkrækød tynger ikke voldsomt, hverken i pengepungen eller på badevægten. Uafhængig af, hvor man sidder henne i verden, har de egenskaber skabt en stadig stigende efterspørgsel efter fjerkrækød på verdensplan. Det er kommet Danmark til gode.

De første tre kvartaler af 1998 toppede eksporten af slagtet fjerkræ med 86.330 ton til en værdi af 960 millioner kr. Det er en stigning på 14 procent i forhold til samme periode sidste år og målt i ton oversteg kyllingerne eksporten af oksekød.

 

Christian Terkildsen er ikke i tvivl om, at højprismarkederne i Europa er de mest sikre at satse på i fremtiden. Højere omkostninger til produktionen i Danmark end hos de store konkurrenter bliver opvejet af kvaliteten og forædlingsgraden.

Hos Skovsgaard Fjerkræ- slagteri i Brovst ser direktør Kjeld Løth derfor optimistisk på fremtiden, trods de nuværende problemer med faldende priser.

- Vi tror meget på fremtiden for de forædlede og parterede produkter, siger han. Den tro er blevet omsat til handling og resultater. For fire år siden gik Skovsgaard Fjerkræslagteri fra at sælge hele kyllinger til en produktion, der i dag kun leverer parterede kyllinger. Markedet er udelukkende Europa, der foruden Danmark, tæller Tyskland, England og Sverige som hovedaftagere.

Det har givet en produktionsstigning på op til 35 procent om året.

I dag leverer Skovsgaard Fjerkræslagteri 17 procent af den samlede danske eksport af kyllinger til udlandet.

Kjeld Løths opskrift på succes lyder:

- Kreativitet, effektivitet og høj kvalitet kædet sammen med gode leverandører og et godt samarbejde med salgsorganisationen DAT-Schaub.

 

Høje udgifter er den evigt tunge ende hos danske producenter.

Derfor råder Martin Merrild, formand for Dansk Erhvervsfjerkræ, producenterne til at være ekstra opmærksom på udgifterne og samtidig holde godt fast i én ting.

- Vi skal komme ud af den her situation med den høje kvalitet i behold, siger han og tilføjer:

- Det eneste vi ellers kan gøre er at håbe på, der snart kommer luft i markedet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle