Fjordland bliver ejer af ejendomsmægler

Landboforeningen Fjordland er blevet ejer af en mægler, der skal til at sælge landbrugsejendomme.

Landboforeningen Fjordland er blevet ejere af en ejendomsmægler.

Det melder selskabet i en pressemeddelelse. 

Her fremgår det, at Fjordland har overtaget ejerskabet af ejendomsmægleren THYmæglerne, der tidligere hørte under LandboThy.

Mægleren skifter dermed navn til Fjordland Mægler. Købet og navneskiftet gik i gennem 1. januar 2022.

Ejendomsmægleren skal fungerer som en "særskilt ejendomsmæglerforretning".

Fusionen betyder dog en udvidelse af markedsområdet for det nye Fjordland Mægler, som fremadrettet også kommer til at omfatte salg af landbrugsejendomme i lokalområderne omkring Skive og Lemvig.

Fusionen har også betydet en udvidelse af mæglerteamet. med på holdet er mægleren Michael Kampp Mortensen, som bl.a. selv uddannet landmand og landbrugstekniker og derudover har en baggrund fra bankverdenen. 

"Salg af landbrug kræver indsigt, netværk og bredest mulig adgang til den rigtige køber. Desuden skal vi tænke ud af boksen og finde kreative løsninger for at komme godt og trygt i mål med salget", fortæller han. 

Fjordland er en fusion af LandboThy, Landboforeningen Limfjord og Lemvigegnens Landboforening, og blev en realitet i juni 2021 da medlemmerne på generalforsamlingerne stemte for en fusion af de tre landboforeninger.

Opdateret d. 14. januar kl. 11:05: Tidligere fremgik det, at Fjordland havde købt mægleren. Det er nu rettet, så det fremgår rigtigt.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle