Video: Min bedste gadget er en spade

Gadgets er små, fikse dimser, som kan alverdens ting, til noget elektronik, men når man spørg Martin Molbo, hvad hans yndlingsgadget er, er svaret meget jordnært

- Jeg har selvfølgelig min mobiltelefon med mig overalt, og der er en masse apps, som jeg bruger. Men min yndlingsgadget eller mit yndlingsredskab er nu engang spaden, fordi jeg interesserer mig for jorden. I conservation agriculture handler det hele tiden om jordsundhed, og jeg skal ud og grave for, at jeg ved, om vi skal så, og eventuelt harve nogle få centimeter. Det har vi været nødt til at gøre, da vi skulle så vårbyg her i år. Jeg graver et dybt spadestik for at dufte til jorden og for at mærke, om den er klar. Jeg ser, hvor mange regnorme der er, og hvor let jorden skiller. Jo lettere den skiller, des bedre ved jeg, at efterafgrøderne har virket. Hvis jeg kan dufte, at noget er galt, skal jeg tænke længere frem. Så handler det om, hvor vidt sædskiftet er godt nok, og om jeg har de rigtige efterafgrøder. Jeg ved, at jorden er allerbedst at så i, hvis jeg kan gå i sandaler herude i marken uden at noget hænger ved.

Klik og se videoen

Faktaboks

Fremtidens Landmand

  • Med det årlige initiativ FremtidensLandmand ønsker vi at inspirere ved hylde nogle af de mange landmænd rundt om i landet, som tænker i nye, stærke forretningsmodeller og som arbejder målrettet med bæredygtighed, teknologi og/eller afsætning.
  • Vi følger de tre vindere af FremtidensLandmand løbende et år efter kåringen.
  • FremtidensLandmand er sponsoreret af Bridgestone, Jyske Bank, SAGRO, Yara og Agromek.

Emneord

Fremtidens Landmand 2024 , video