Flere byboere søger ind på landbrugsuddannelsen

Hos folk i byerne er det blevet mere populært at blive uddannet landmænd og især økologi interesserer folk fra byerne. Men de romantiserer også landmandsgerningen, mener forsker.

Modsat flertallet, der søger Danmarks storbyer, er der også en lille gruppe, der søger ud af byen. Landbrugsuddannelsen får nemlig stadig flere elever fra byerne.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Det bryder med traditionen om, at landbrugselever typisk kommer fra landbrugshjem, lyder det fra Jens Munk Kruse, formand for Foreningen for Danske Landbrugsskoler.

"De seneste 15 år har tendensen været stille og roligt stigende. Derimod er der færre elever fra landbrugshjem på landbrugsuddannelsen. Derfor er vi selvfølgelig rigtig glade for byboernes interesse, for i forvejen uddanner vi langtfra nok landmænd," siger Jens Munk Kruse, som tilføjer, at landbrugserhvervet stadig lider af underbemanding på trods af det voksende antal byboere, der har fået øjnene op for landmandsgerningen.

Foreningen for Danske Landbrugsskoler har, ifølge avisen, ingen konkrete tal på elevernes geografiske baggrund, men tendensen ses mest tydeligt på Kalø Økologisk Landbrugsskole på Djursland, hvor omkring 80 procent af de nye elever kommer fra byerne.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle